Derfor er der kunst i fængslet

NORDFALSTER Er det en god idé at bruge penge på at udsmykke fængsler? Sådan lød det store spørgsmål i en Folkemødet-debat, som tog udgangspunkt i Storstrøm Fængsel.

Her er der - helt i tråd med reglerne for statslige byggerier - brugt 5,8 millioner kroner på kunst. Det svarer til 1,5 procent af håndværkerudgifterne eksklusive moms, og det er man forpligtet til ifølge kunstcirkulæret. 2,2 millioner kroner er brugt på vægmaleriet "Panorama" udført af John Kørner og 3,6 millioner kroner på skulpturgruppen "Doing Time" udført af Claus Carstensen.

Men det har forarget flere - blandt andre Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen, der i en klumme kaldte det "komplet idioti".

- Hvem er det geni, der har fundet på, at et kunstcirkulære skal øremærke millioner af skattekroner til en flok kriminelle? Få det dog ændret, lød hendes ønske.

Den opfordring tog den ene af de to debattører på Folkemødet - kulturjournalisten Adrian Lloyd Hughes fra Danmarks Radio - i stiv arm.

- Anne Sophia Hermansen passer sit arbejde som borgerlig kommentator, og det er oplagt for hende at problematisere, hvad vi bruger kunst til, sagde han og tilføjede, at hendes kritik spiller på en generel modvilje mod indsatte i fængslerne.

- Vi er vrede over, at de har overtrådt loven, og vi synes ikke, de skal spise godt, og at deres madrasser skal være alt for bløde. Så Anne Sophia Hermansen spiller ind i dagsordenen "hvor godt skal de egentlig have det i danske fængsler?"

Den tråd blev samlet op af den anden debattør, billedkunstneren Dorte Jelstrup, der også er filosof og ekstern lektor ved Afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori ved Roskilde Universitet.

- Man forsøger at animere til en forargelse over, at folk, der har begået en forbrydelse, har adgang til kunst med det sigte at få afviklet kunstcirkulæret. Men det er vigtigt for os som samfund, at vi vedbliver at have kunst i offentlige bygninger, sagde hun og gjorde det klart, at det også gælder i fængslerne.

Det hænger sammen med den måde, vi i Danmark ser på det med at straffe kriminelle.

- Vi smider ikke folk ned i et sort hul og kaster skorpioner ned til dem eller sætter dem på vand og brød. For os består straf i frihedsberøvelse. Det betyder, at der ikke er grundlag for at påføre folk yderligere lidelse. Tværtimod bør de tilbydes meget af det, vi andre tilbydes - adgang til aviser, uddannelse og kunstoplevelser, sagde hun.

Dorte Jelstrup tilføjede, at frihedsberøvelsen selvsagt betyder, at der er en masse ting, de indsatte ikke kan gøre. Men det vil være forkert at berøve dem deres mulighed for at blive kulturelt dannede.

Anne Sophia Hermansen var ikke selv til stede, men det var hendes kollega Anna Libak, som påtog sig at uddybe kritikken. Hun forklarede, at kunst i stigende grad opfattes som irrelevant af den brede befolkning, og nævnte historien om Københavns Kommunes køb af værket "Dødsfald", der består af 20 ark A4, for 10.000 kroner.

- Når det kan vække furore, er det, fordi det bekræfter opfattelsen af, at det er blevet til provo-kunst, der kun skal virke på, hvor stærke følelser det vækker. Et kunstværk regnes for at have stor værdi, hvis det gør folk rasende, sagde hun.

Men at det skulle være en sådan avantgardistisk tilgang, der er betegnende for kunsten i dag, afviste Dorte Jelstrup.

- Meget kunst, der laves i dag, giver anledning til en æstetisk opfattelse af skønhed. Og rigtig meget kunst udtrykker også følelser på en sådan måde, at vi som betragtere kan spejle vores eget følelsesliv i det. Kunsten kan sætte utopier og give anledning til refleksion og erkendelser. Og det synes jeg er enormt vigtigt at holde sig for øje, når man er ude for at puste til forargelsen over samtidskunsten, sagde hun.

En blandt publikum mente da også at vide, at man i Horsens Statsfængsel undersøgte, hvad kunsten betød for de indsatte. Konklusionen var, at kunsten var noget, de kunne rette nogle tanker imod, så de kunne tænke over, hvorfor de var i fængsel.

Og det er en god investering, mener Adrian Lloyd Hughes:

- Jeg er sikker på, de indsatte i fængslet får noget ud af, at der er nogen, der har drysset det der minimale lag af sukker ud over fængslet, og jeg synes ved gud, man skal gøre det!

Men var de to værker i Storstrøm Fængsel ikke for dyre?

- Der er meget irrationalitet i prisfastsættelsen, medgav Dorte Jelstrup, som nok mente, at man kunne have fået mere for pengene, hvis man havde valgt nogle yngre, kvindelige kunstnere fremfor to så velrenommerede kunstnere som John Kørner og Claus Carstensen.

Men at staten skal indtænke kunst i byggerier, vil hun forsvare til hver en tid.

- Tidligere tiders generationer har slidt og slæbt for at skabe byggerier, vi kan blive rørt af. Vi skal selvfølgelig også yde vores til, at kommende generationer kan opleve noget smukt. Man kan ikke bare nyde, men skal også yde, fastslog hun.