Planklagenævnet underkendte kommunens vurdering af, hvad vindmøller ved Vennerslund vil betyde for rørhøg og havørn.
VENNERSLUND Med sine store vinger og lille krop er rørhøgen bygget til jagt. Lavt svæver den over landskabet på jagt efter bytte, og den napper både smågnavere, ællinger, padder og fisk.
Havørnen har næsten dobbelt så store vinger - vingefanget kan være over to meter - og med sit dolkeformede næb er den også en farlig modstander for fisk og mellemstore fugle. Men i forening har de to nu også nedlagt et bytte langt større end dem selv: seks 150 meter høje vindmøller ved Vennerslund.
Den kamp har fuglene kun kunnet vinde, fordi møllerne ikke er rejst endnu. Var de det, og fløj rørhøgen og havørnen for tæt på, ville vindmøllerne så let som ingenting kunne dræbe fuglene. 68 meter lange glasfibervinger ville vinde over dem af ben og fjer, der kun er en halv til en hel meter lange.
98 procent overlever
Fuglene har også fået hjælp af Planklagenævnet. Eller rettere af de seks medlemmer Ole Gregor, Ulf Kjellerup, Karsten Lauritsen, Peter Mortensen, Susanne Ogstrup og Flemming Thornæs. De fandt nemlig, at Guldborgsund Kommune ikke i tilstrækkelig grad har haft grundlag for sin vurdering af, at de planlagte møller ikke ville slå så mange rørhøge og havørne ihjel, at det blev problematisk.
De seks medlemmer lagde vægt på, at begge arter er observeret ved Vennerslund. Området, hvor Kim Brockenhuus-Schack har søgt om at rejse vindmøllerne, ligger således mellem to skove, som havørne flyver imellem, og rørhøge har en flyverute, der går hen over det sted, hvor den ene af de seks møller skulle placeres.
Vindmøller slår fugle ihjel. Det vides ikke med sikkerhed, hvor udsatte netop rørhøg og havørn er. Men i den miljørapport, kommunen har lavet, er der taget udgangspunkt i, at en modellering har vist, at 98 procent af alle fugle uanset art vil undvige vindmøllerne.
Kommunen har derfor konkluderet, at to procent af rørhøgene og havørnene i området vil kollidere med møllerne og blive dræbt - og at det er så få, at det ikke vil gå ud over bestandene. Den vurdering er de seks medlemmer uenige i, for de mener ikke, at den generelle model kan bruges i det konkrete tilfælde. Rovfugle er nemlig mere udsatte for kollisioner med vindmøller end andre fuglearter, og ved Vennerslund vil vindmøllerne komme til at stå på tværs af den dominerende flyveretning, hvilket også medfører en betydelig større risiko for kollisioner. På den baggrund mener de seks medlemmer ikke, at det er hævet over enhver rimelig videnskabelig tvivl, at møllerne "ikke har skadelige virkninger for integriteten af Natura 2000-område N173" (se faktaboks).
Som der står i afgørelsen:
"Flertallet finder (...) ikke, at der i miljøvurderingen er givet tilstrækkelige oplysninger om ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen, herunder problemer på områder af særlig betydning, for eksempel på Natura 2000-områder (...). Flertallet finder ligeledes ikke, at der er givet tilstrækkelige oplysninger om den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet i forhold til fauna (...). Miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljørapport er således ikke opfyldt. Miljøvurderingen lider derfor af en væsentlig retlig mangel og er ugyldig."
Natura 2000-området N173 spiller en central rolle i sagen om Planklagenævnets afgørelse.
Området omfatter Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og har blandt andet fået sin status som Natura 2000-område, fordi det omfatter de to fuglebeskyttelsesområder F85 (Smålandsfarvandet nord for Lolland) og F86 (Guldborgsund). De to områder har fået deres status, blandt andet fordi der lever havørne og rørhøge.
Bestanden vokser
Fem andre medlemmer i nævnet - Helle T. Anker, Henrik Høegh, Jonas V. K. Nielsen, Torsten S. Pedersen og Helle Søeberg - er uenige. Som der står i afgørelsen:
"Særligt i forhold til havørn lægger mindretallet vægt på, at kommunen på baggrund af afstanden til Natura 2000-området og artens flyveruter i området, har vurderet, at der kan være risiko for drab af enkeltindivider. Kommunen har dog vurderet, at tab af enkeltindivider ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget, da arten har en stigende bestands-udvikling, foreløbig gunstig bevaringsstatus og gunstig bevaringsstatus inden for Natura 2000-området. Mindretallet lægger desuden vægt på, at der er cirka 3,8 kilometer til nærmeste havørnerede.
Særligt i forhold til rørhøg lægger mindretallet vægt på, at arten har en stigende bestandsudvikling og foreløbig gunstig bevaringsstatus samt gunstig bevaringsprognose inden for Natura 2000-området."
Men det er flertallet, der bestemmer, og derfor vandt fuglene over møllerne.