Annonce
Guldborgsund

En fængslet og en løsladt for værtshusbrand

En 21-årig mand har erkendt at have tændt ild ved værtshuset Kobberkedlen i Nykøbing natten til fredag.

En blev varetægtsfængslet og en blev løsladt, da to unge mænd fredag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing, sigtet for at stå bag branden på restaurant Kobberkedlen i Nykøbing natten til fredag.

Udover de to blev også to drenge på 13 og 16 år anholdt og sigtet, men de blev senere løsladt og vurderes ifølge anklageren Jeanette Wincentz Andersen ikke at have noget med sagen at gøre. De blev anholdt, fordi de var sammen med de to øvrige, da disse blev anholdt.

Det var i øvrigt den 21-årige selv, som fik politiet til at rette mistanken mod ham. Han dukkede nemlig op på brandstedet, mens Falck og politi stadig var på stedet og viste mistænkelig interesse for brandfolkenes arbejde og brandens omfang.

Den 21-årige erkendte i Retten, at han havde sat ild til en havestol i en baggård bag Kobberkedlen i vrede over, at han og hans 22-årige medsigtede kort forinden var blevet smidt ud fra værtshuset af bartenderen. Men han nægtede at have haft til hensigt at sætte ild til selve værtshuset.

Han forklarede, at han og kammeraten havde drukket 6-7 flasker vin, ligesom han selv havde taget en bane kokain. På et tidspunkt sent på aftenen fik de lyst til øl, men da der ikke var nogen øl i den 22-årige kammerats lejlighed, ville de hente nogen på en nærliggende tankstation. Den var imidlertid lukket, og derfor fortsatte de til Kobberkedlen på Solvej.

Her nåede de at drikke et par øl, før de blev smidt ud. Den 21-årige mente, at de blev smidt ud, fordi bartenderen mente, at han havde taget en øl uden at betale for den, mens kammeraten mente, at det var fordi han var kommet med en upassende bemærkning til en af de andre gæster.

Uanset årsagen, så blev den 21-årige i hvert fald meget sur over at være blevet smidt ud. Han gik om bag værtshuset for at tisse, og her fandt han en benzindunk med en lille smule benzin i. Her belsuttede han at bruge benzinen til at starte en brand senere.
- De skulle jo nå at lukke først, som han forklarede i retten.

Han forklarede, at han havde sat ild til en havestol, som stod op ad en havedør med en glasrude. Han afviste, at det var hans mening at sætte ild til selve værtshuset.
At branden alligevel spredte sig skyldtes angiveligt, at ruden sprang som følge af den kraftige varmepåvirkning, hvorefter ilden fik fat i nogle gardiner ved døren.
Den forklaring blev dog modstridt af de foreløbige tekniske beviser, som anklageren senere fremlagde. Hun fortalte, at de brandtekniske undersøgelser konkluderer, at ilden først opstod efter, at ruden var blevet knust.

Den 21-årige understregede flere gange under sin forklaring, at hans et år ældre kammerat ikke havde haft noget med brandstiftelsen at gøre eller for den sags skyld havde kendskab til den.

Mens han var inde for at sætte ild på, stod kammeraten ude på vejen og ventede. Bagefter gik de hjem til kammeraten, men her opdagede den 21-årige, at han havde tabt sine nøgler et sted på vejen fra Kobberkedlen til kammeratens hjem.
De gik derfor ud for at lede efter nøglerne, og her indtraf så to episoder, som førte til, at de begge også er blevet sigtet for indbrudsforsøg og grov vold.

I Bispegade - cirka 400-500 meter fra den 22-åriges lejlighed, blev den 21-årige ifølge eget udsagn tørstig og gik ind til et hus for at finde en vandhane, så han kunne få fyldt sin medbragte plastikflaske.

Her fik han øje på et vindue, som stod på klem og forsøgte at åbne det. Han nægtede dog, at hensigten skulle være at begå indbrud. Vinduespilleriet blev dog opdaget af manden i huset, som ikke var gået i seng og hørte nogle lyde.

Da han undersøgte, hvad det var, der larmende, så han ifølge sin egen forklaring, to unge mænd løbe forbi udenfor. Han gik ud for at se, hvad der foregik, og her kom det til slagsmål mellem de to unge og husejeren.

Ifølge ejerens vidneforklaring var det de to unge, som startede slagsmålet ved at slå ham på munden. Men det afviste begge de sigtede og oplyste i stedet, at husejeren var fulgt efter dem ud på vejen, hvor han havde været meget ophidset og slået den 22-årige, som så derefter slog igen for at forsvare sig.

Ifølge anklageren tildelte de to derefter husejeren flere slag med knytnæve og spark på kroppen og i hovedet samt enkelte slag med den førnævnte vandflaske, ligesom den 21-årige flere gange skulle have råbt, at han ville brænde huset ned.

Alt dette afviste de to, som mente, at de kun havde forsøgt at forsvare sig. Den 22-årige afviste også, at han skulle have haft noget med det påståede indbrudsforsøg at gøre, da han på det tidspunkt stod ude på vejen og ventede på sin kammerat.

Retten fandt det bevist, at der var begrundet mistanke om, at begge de sigtede stod bag brandstftelsen. Men da den 22-årige i modsætning til sin kammerat nægtede at have tændt ild til noget og dommeren ikke fandt det sandsynligt, at han kunne påvirke politiets videre efterforskning eller starte flere brande, blev han løsladt.
Men han understregede over for den 22-årige, at det ikke var ensbetydende med, at han også vil blive frikendt i en senere retssag.

Den 21-årige blev varetægtsfængslet frem til 12. august, blandt andet af hensyn til retshåndhævelsen. Han er dømt tre gange tidligere for tyveri, og derfor fandt retten også, at der var bestyrket mistanke om, at han havde haft til hensigt at bryde ind i huset i Bispegade.

Den 21-årige tog forbehold for eventuelt at kære fængslingen til landsretten.




Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde