Annonce
Guldborgsund

- Et kæmpe skulderklap: Første gang nogensinde

Nykøbing Falster Revyens orkester med Michael Axen, Lasse Knudsen, Thomas Lund Madsen, Mickey Pless og Casper Gyldensøe skal spille ved det store pris-show Revyernes Revy. Foto: Nykøbing Falster Revyen
Hele Nykøbing Falster Revyens orkester rykker senere på måneden ind i Cirkusrevyens telt på Bakken.

Der er noget om snakken. Snart lyder der lokale musikalske toner i Cirkusrevyens telt på Bakken.

Når årets udgave af Nykøbing Falster Revyen har spillet for sidste gang lørdag 19. august, så rykker hele revyorkestret dagen efter sine instrumenter til Cirkusrevyens telt i Klampenborg nord for København.

Orkestret er nemlig blevet udvalgt til at stå for musikken, når den danske revybranche søndag 20. august fejrer sig selv ved det store årlige pris-show Revyernes Revy.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er så vidt vides første gang nogensinde, at hele det lokale revyorkester skal spille i Cirkusrevyens telt, og revydirektør og kapelmester Mickey Pless er stolt over, at Skuespillerforeningen af 1879, som står for Revyernes Revy, har ønsket at få netop hans musikere.

Han sagde ellers nej, da han første gang blev kontaktet, men så skiftede han mening.

- Jeg blev kontaktet første gang for en måned siden og spurgt, om jeg ville være kapelmester ved Revyernes Revy, men det sagde jeg nej til, for jeg har rigeligt at se til, forklarer Mickey Pless, der i samme weekend afslutter sæsonens sommerrevy om lørdagen og har Sommersang på Torvet i Nykøbing om mandagen.

- Men 14 dage efter ringede Steen Stig Lommer, der er formand for skuespillerforeningen, igen og spurgte, fortæller Mickey Pless, som denne gang endte med at sige ja.

- Man skal vide, hvad man har med at gøre

I mellemtiden havde situationen ændret sig, idet Cirkusrevyens orkester, som er nyt i år, ikke ønskede at påtage sig opgaven, så nu var det i stedet hele Nykøbing Falster Revyens orkester, der var bud efter.

- Det er som sådan ikke en vanskelig opgave, men man skal vide, hvad man har med at gøre, for det hele skal sættes op på én dag. Vi øver fra klokken 11 til 15, og så går det løs fra klokken 17, fortæller Mickey Pless.

Han har selv prøvet det på egen krop en enkelt gang tidligere, idet han var kapelmester ved showet i 2018, men dengang var det med Cirkusrevyens orkester.

- Det er sjovt, at samtlige landets revyer peger på os til at løse den opgave. Det er et kæmpe skulderklap, lyder det fra en glad revydirektør og kapelmester.

Udover Mickey Pless består Nykøbing Falster Revyens orkester af Michael Axen (trommer), Lasse Knudsen (bas), Casper Gyldensøe (guitar) og Thomas Lund Madsen (saxofon og fløjte).

Den lokale revy er i øvrigt nomineret til to priser ved Revyernes Revy. Det kan du læse mere om HER.

Hvad er Revyernes Revy?

Revyernes Revy er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor alle landets sommerrevyer mødes sidst på sommeren. Her præsenteres nogle af årets bedste numre fra de forskellige revyer.

Arrangementet har igennem alle årene været afholdt af Skuespillerforeningen af 1879 til fordel for foreningens humanitære arbejde.

I år er det 43. gang, at forestillingen afvikles, og for 14. sommer afholdes arrangementet i Cirkusrevyens telt på Bakken.

Kilde: teltet-bakken.dk
  • Nykøbing Falster Revyens orkester med Michael Axen, Lasse Knudsen, Thomas Lund Madsen, Mickey Pless og Casper Gyldensøe skal spille ved det store pris-show Revyernes Revy. Foto: Nykøbing Falster Revyen
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik