Alt for få unge får en ungdomsuddannelse på Lolland-Falster, viser analyse. Leder af Ungdomsuddannelsesesvejledningen på Lolland-Falster, mener statistikken er helt misvisende.
Når unge fra Lolland-Falster forlader folkeskolen, er der alt for få der går videre og får afsluttet en gymnasie-, handelsskole- eller erhvervs-uddannelse. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er i sidste uge offentliggjorde en ny analyse på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet.
Erhvervsrådet har kigget på, hvor mange i en ungdomsårgang, der ti år efter 9. klasse har afsluttet en ungdomsuddannelse. Her bliver Guldborgsund og Lolland Kommune begge placeret blandt de dårligste kommuner i landet.
I Lolland kommune er det 34 procent af de 26-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, hvilket kun overgås af de indvandretunge kommuner Ishøj og Brøndby, samt en række småøer, hvor der i forvejen ikke er mange indbyggere.
I Guldborgsund er det 31 procent af de unge, der når de er cirka 26 år, ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
- Det betyder meget for de fremtidige vækstmuligheder på Lolland-Falster, at de unge i området gennemfører en ungdomsuddannelse. Er der ingen vækst, så bliver der også færre praktikpladser, hvilket igen betyder færre unge med ungdomsuddannelse. Det er lidt som en ond spiral. Der er alt for stort frafald på ungdomsuddannelserne, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hos Ungdomsuddannelsesvejledningen på Lolland-Falster (UU Lolland-Falster) mener leder Lars Jørgensen, at analysen er helt misvisende. Han mener tendensen på Lolland-Falster går den helt rigtige vej.
For eksempel er 88 procent af de 16-18-årige på Lolland-Falster i øjeblikket i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelsesmønstre viser også, at frafaldet på for eksempel gymnasier er langt mindre nu, end det har været tidligere.
- De skal lære at kigge ind bag tallene, siger Lars Jørgensen, der mener, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skal holde sig langt væk fra statistik.