Annonce
Guldborgsund

Hærværk på strømhegn i Bøtøskoven

Hærværket ser ud til at være udført med en økse, der har hakket strømtrådene over på 1.600 meter af hegnet mellem Bøtøskovens indhegning og diget. Foto: Thyge Andersen

Ingen dyr løb væk, da strømmen i 1.600 meter hegn blev hakket over med en økse.

Det elektriske hegn, der skal holde heste og køer inde i Bøtøskoven, blev torsdag udsat for et groft hærværk.

På 1.600 meter af hegnet, der adskiller skoven og diget, blev de strømførende tråde hakket over, så dyrene kunne passere frit, hvis de ønskede det.

Det skete på strækningen fra toiletterne ved Kviehuspladsen og syd på.

En af de klaplåger, der er i hegnet, blev også bundet fast, så den stod permanent åben.

Det fortæller leder af Guldborgsund Kommunes naturafdeling, Frederik Cordes, der har politianmeldt hærværket.

- Hverken hestene eller køerne var i den del af skoven, så der var ingen af dyrene, der slap ud i forbindelse med hærværket. Men vi er meget kede af det, der er sket. Det er heldigvis ikke noget, vi har oplevet før, siger Frederik Cordes, der vurderer, at hærværket er begået med en økse.

- Det er ret voldsomt, konstaterer han.

Torsdag var en massiv regnvejrsdag, og der har sandsynligvis ikke været så mange mennesker i skoven.

- Men hvis der er nogen, der har set noget, vil jeg opfordre dem til at fortælle det til politiet, siger Frederik Cordes, som understreger, at han ikke ønsker, at gæster i skoven skal begynde at overvåge hinanden i denne forbindelse.

Vanedyrene blev inde

Hærværket blev opdaget fredag, hvor den ene af de to strømførende tråde blev repareret. Lørdag blev den andet tråd erstattet, og hegnet var intakt igen.

- Det koster os 12.000 til 15.000 kroner, som vi jo må tage fra andre projekter, der ikke bliver til noget eller bliver forsinket. Vi har ingen forsikring, der dækker den slags, fortæller Frederik Cordes.

Når hverken heste eller køer valgte at forlade deres indhegning, da de havde muligheden, hænger det ifølge Frederik Cordes sammen med, at dyrene i høj grad er vanedyr.

- De brager ikke bare lige ud, fordi de har muligheden. Men det er sandsynligt, at de slet ikke nåede at opdage, at hegnet stod åbent, fordi de ikke var i nærheden, vurderer han.

Skovens kvæg af racen skotsk højland blev i foråret fjernet på grund af en ulykke, hvor en kvinde blev stanget, da hun luftede sin hund. I sommer blev kvæget erstattet af fem stykker af racen Galloway, og det har været et godt bytte, mener Frederik Cordes.

- Det går fint. Køerne går fredeligt omkring og er ikke opsøgende, når de møder mennesker. Og vi har ikke fået henvendelser fra folk, der har følt sig utrygge eller truede af dyrene.

  • Hærværket ser ud til at være udført med en økse, der har hakket strømtrådene over på 1.600 meter af hegnet mellem Bøtøskovens indhegning og diget. Foto: Thyge Andersen
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster