Annonce
Guldborgsund

- Hvis en skal følge reglerne, skal alle

På Blå Stue har Jesper Henningsen tidligere kæmpet med reglerne om skiltning, der sad for højt. Han er kritisk over kommunens håndhævelse af reglerne. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen.
Der skal gøres noget ved lovløs skiltning på torv, gader og facader i Marielyst.

MARIELYST: Skilteskove, borde der vokser længere og længere ud på torvet og et rodet udtryk. Med to lokalplaner, der regulerer Marielyst Strandvej og Marielyst Torv besluttede kommunalbestyrelsen i 2011 og 2013 at vedtage en restriktiv praksis for erhvervsdrivendes reklamemuligheder i området.

For en presset teknik og miljø-afdeling i kommunen har det knebet med at håndhæve dem. Det forsøger ny byplanlægger i Guldborgsund Kommune, Christian Broen, at gøre noget ved.

- Nogle gange går det godt, andre gange ikke, fortæller han og henviser til, at det førhen er endt både i retten og med dagbøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil den forholdsvist nyansatte byplanlægger helst undgå. Og han har forståelse for de erhvervsdrivende, som river sig i håret.

- Jeg kan virkelig godt forstå, at man kan føle sig uretfærdigt behandlet, når man som erhvervsdrivende hele tiden kan henvise til nogen på det næste gadehjørne, som blot har gjort, hvad de havde lyst til. Ikke mindst, når man selv har søgt om tilladelse, men fået afslag. Som kommune skal vi behandle folk lige, men vi løber ind i en ressourceproblematik, for vi kan ikke starte ti sager op på en uge,  forklarer han.

Som kommune skal vi behandle folk lige, men vi løber ind i en ressourceproblematik, for vi kan ikke starte ti sager op på en uge.

Christian Broen, byplanlægger Guldborgsund Kommune

Bed om lov hver gang

Sammen med Sydfalster Turist og Erhvervsservice og Marielyst Facaderåd står Guldborgsund Kommune derfor bag en pjece, som på en enkelt og overskuelig måde kan gøre det klart, hvad, hvad man må og ikke må i området.

- Lokalplanen er ret restriktiv. Der er for eksempel kun fem typer skilte, man må bruge. Det er både reguleret, hvor mange man må sætte ud og hvordan de må se ud, siger Christian Broen og understreger, at man hver gang skal søge og have godkendt sin skiltning, også på facaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Syv versus tre

På Marielyst Strandvej finder man Blå Stue, som drives af Jesper Henningsen på tredje år. Han har allerede været i retten omkring skiltning en gang. Dengang handlede det om at gøre opmærksom på, at man også kan spille billiard på stedet. Skiltet hang for højt og selvom han vandt delvist og bare skulle sænke skiltet har han nu taget det ned. Sidenhen er der kommet nye problemer, fortæller han:

- Jeg er godt klar over at lokalplanerne skal følges, men så må det jo gælde alle. Det nytter ikke noget, at nogen må have syv skilte ude, og andre kun må have tre , siger han og fortsætter:

Jeg er godt klar over at lokalplanerne skal følges, men så må det jo gælde alle.

Jesper Henningsen, ejer Blå Stue

-I mit tilfælde har jeg skilte, der er sat op på facaden, før lokalplanerne trådte i kraft. Når jeg så vil sætte et nyt skilt op, kommer det til at afvige væsentligt fra de andre, fordi det skal følge nogle nye regler. Men det kommer jo netop til at se rodet ud med flere skiltetyper samme sted, understreger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil håndhæve regler

John Olesen er formand for Marielyst Facaderåd og med til at gøre opmærksom på reglerne, særligt overfor nye erhvervsdrivende på Marielyst.

- Jeg har været formand i to år, men der har i mange år hersket en lovløshed i det område. Hvis ikke der gøres noget for at håndhæve reglerne, er det til grin, mener han og fortæller, at hovedbudskabet er, at der ikke må sættes noget op på en facade, før det er godkendt.

Der har i mange år hersket en lovløshed i det område. Hvis ikke der gøres noget for at håndhæve reglerne, er det til grin.

John Olesen, formand i Marielyst Facaderåd

- Indstillingen er god hos de nye dernede. Ingen synes, det skal ligne regnarok, men det er klart, at sæsonen er kort, og de store dage skal udnyttes, siger han.

Ifølge Jesper Henningsen bør Guldborgsund Kommune troppe op og tage dialogen med folk om reglerne i lokaplanen.

- Det nytter ikke, at man kommer på bagkant på den måde. Det handler bare om magt, mener han.

Uddrag fra pjece om skiltning i Marielyst

Enhver skiltning, reklamering og opsætning af vinduesgitre, flag og andet facadeudstyr må kun finde sted efter Planmyndighedens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Bestil først dit skilt hos leverandøren, når du har fået tilladelse fra kommunen.

Du må kun skilte for din virksomhed

Du må kun belyse skilte med eksterne lyskilder

Der tillades ikke selvlysende, blinkende eller reflekterende skilte. I lokalplan 131s område må du dog gerne belyse skiltets bogstaver og bomærke indvendigt.

Ja tak til levende butiksvinduer. De må ikke blændes ved tilklæbning.

Du skal tage skiltet ned igen ved virksomhedens ophør.

På den enkelte ejendom tillades skiltning på bygningens facade. Skiltningen skal fremtræde enkel og informativ. Skiltning og navne skal udføres som enkeltbogstaver. Bogstavernes højde må maksimalt være en ½ meter. Skiltning må ikke placeres højere end bygningens tagkant og må ikke sættes op på taget.

Der arbejdes på at gøre hele pjecen tilgængelig online. 

  • 22syd_marielyst_6
    På Blå Stue har Jesper Henningsen tidligere kæmpet med reglerne om skiltning, der sad for højt. Han er kritisk over kommunens håndhævelse af reglerne. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen.
Annonce
Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt