BaneDanmark udfører sporarbejde på Storstrømsbroen i næste uge. Det får konsekvenser for togdriften til og fra Sjælland.
Hvis man har planer om at tage med et af DSBs sene aftentog til eller fra Sjælland i næste uge, skal man forberede sig på en ekstra lang rejsetid.
BaneDanmark skal nemlig lave sporarbejde på Storstrømsbroen, og det betyder, at togene ikke kan køre over broen i de sene aftentimer og om natten. Deror indsætter DSB busser på strækningen mellem Nykøbing og Vordingborg.
Arbejdet begynder mandag 26. maj og varer til og med natten til lørdag 31. maj.
Der indsættes busser på følgende afgange:
Kl. 22.22 mellem Vordingborg og Nørre Alslev
Kl. 23.22 mellem Vordingborg og Nørre Alslev
Kl. 00.22 mellem Vordingborg og Nykøbing
Kl. 01.22 mellem Vordingborg og Nykøbing
Kl. 21.52 mellem Nørre Alslev og Vordingborg
Kl. 22.52 mellem Nørre Alslev og Vordingborg
Der må beregnes ekstra rejsetid på mellem 21 og 38 minutter, oplyser DSB.
Læs mere på: www.dsb.dk/rejsetidsgaranti