Annonce
Guldborgsund

Interessen for Ukraine svinder, men behovet for nødhjælp stiger

"Sydhavsøerne hjælper Ukraine" hedder gruppen bag indsamlingerne. Her er Katrine Folmann von Arenstorff og Marian Hrychka med det ukrainske flag. Foto: Andreas Johansen
Der er mere behov for nødhjælp til Ukraine end nogensinde før, fortæller forening.

STUBBEKØBING: Man kan efterhånden spotte græsplænen hjemme hos Marian Hrychka, der bor med sin kone, sin datter og sine to lange, tynde mynder i Stubbekøbing.

Der er stadig et stykke af græsplænen, der endnu bare er et stykke med jord.

Det er stort set, hvad der er tilbage fra sidste gang, Folketidendes udsendte besøgte adressen i Grønnegade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her lå der nemlig et veritabelt bjerg af tøj, tæpper, toiletpapir og alt muligt andet, der var samlet ind til de mange ukrainere, der pludselig var blevet drevet på flugt.

- Der er stadig lidt i, hvordan er det, man siger det, skuret, spørger Marian Hrychka og åbner døren til træskuret, hvor der ganske rigtig ligger en del flyttekasser med ting, der er brug for i Ukraine disse dage.

Opstod spontant

Han er selv ukrainer, og i krigens allerførste dage tog den lille, ukrainske familie i Stubbekøbing initiativ til en spontan facebookgruppe i samarbejde med venner og naboer.

Målet var at få transporteret nødhjælp til de flygtninge i Ukraine, der pludselig stod uden tag over hovedet.

Marian Hrychka viser her cirka otte paller med ting, der er doneret af private. Foto: Andreas Johansen

Det gik strygende. Det gør det sådan set stadig. Den spontane gruppe på Facebook kører stadig, men der er lige så stille blevet bygget en rigtig forening som støtte bag.

Her sidder Marian Hrychka og de andre nykårede bestyrelsesmedlemmer og forsøger at puste til den ild, danskerne så villigt heppede på i krigens allerførste dage.

- Det er lidt noget andet nu. Folk er stadig søde, men der er måske nået et mætningspunkt i befolkningen - hvornår går krig hen og bliver hverdag? Det ved jeg ikke, men vi har nok nærmet os det med de store shows på landsdækkende tv og de mange andre muligheder, der er for at støtte, vurderer Katrine Folmann von Arenstorff, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og medstifter af "Sydhavsøerne hjælper Ukraine".

Folk er stadig søde, men der er måske nået et mætningspunkt i befolkningen - hvornår går krig hen og bliver hverdag?

Katrine Folmann von Arenstorff
Artiklen fortsætter efter annoncen

Stadig et behov

Mætningspunkt eller ej, krigen fortsætter ufortrødent i Ukraine. Og nødhjælpen er der mere akut brug for end nogensinde før.

Derfor er en lastvogn, venligst skænket ganske uden beregning af vognmandsfirmaet Kim Johansen i Greve, snart på vej fra Stubbekøbing til Ukraine.

- Vi har en masse madvarer med denne gang. Vi har fået doneret en del paller med fødevarer fra en producent her på Lolland-Falster, men de frabeder sig opmærksomheden, så vi nævner ingen navne. Derudover har vi indkøbsvogne stående flere steder, som folk kan fylde op med ting fra den "ønskeliste", vi selv modtager fra Ukraine. Der står blandt andet en i Føtex i Nykøbing, og den er måske fyldt hver femte dag. Derudover er resten af tingene, der skal afsted, doneret af private, forklarer Katrine Folmann von Arenstorff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søger penge

Donationerne fra private er ved at være stilnet af. De fleste har fået ryddet ud i skabene, og vintertøjet er der efterhånden ikke brug for i Ukraine, nu hvor foråret er rykket ind.

Det, der virkelig mangler, er midler.

- Vi har søgt tilladelse til at lave en indsamling, og den har vi fået. Det driller lidt med at få lov til at indsamle via MobilePay, men vi har et kontonummer, man kan bruge, hvis man har muligheden. Så får vi købt lige præcis de ting, der er brug for, og så sørger vi for, de ender de rigtige steder, forklarer Marian Hrychka.

Vi har et kontonummer, man kan bruge, hvis man har muligheden. Så får vi købt lige præcis de ting, der er brug for, og så sørger vi for, de ender de rigtige steder.

Marian Hrychka
  • "Sydhavsøerne hjælper Ukraine" hedder gruppen bag indsamlingerne. Her er Katrine Folmann von Arenstorff og Marian Hrychka med det ukrainske flag. Foto: Andreas Johansen
  • Marian Hrychka viser her cirka otte paller med ting, der er doneret af private. Foto: Andreas Johansen
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt