Annonce
Guldborgsund

Justitsminister: Uddannelser bliver nu mere tilgængelige for flere

Personalesituationen i Storstrøm Fængsel er presset, og det er én af årsagerne til, at en ny uddannelse til blandt andet fængselsbetjent lægges i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen 
Nyt uddannelsescenter i Nykøbing tilbyder tre forskellige uddannelser til job i Kriminalforsorgen. Her forventer man op til 20 nye elever per hold ved start efter sommerferien.

NYKØBING: Når sommeren er slut, og landets studerende står klar til at begynde på deres nye uddannelser, vil der være to nye uddannelsessteder at vælge imellem.

Kriminalforsorgen åbner nemlig 1. august to nye uddannelsescentre i henholdsvis Nykøbing og Odense.

Uddannelsescentret i Nykøbing er permanent og vil udbyde uddannelsen til fængselsbetjent, værkmester og transportbetjent, mens skolen i Odense er en såkaldt "pop op-skole", der vil optage ét hold fængselsbetjentelever, hvorefter den rykker videre til et nyt sted i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nærhed betyder noget, og derfor gør vi uddannelserne mere tilgængelige for flere ved at rykke dem tættere på.

Nick Hækkerup, justitsminister

Begge uddannelsescentre etableres for at bidrage til rekrutteringen, der skal forbedre Kriminalforsorgens personalesituation.

- Vores fængselsbetjente og transportbetjente leverer hver dag et uundværligt arbejde for et trygt og sikkert Danmark, udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

- Desværre er der lige nu stor mangel på fængsels- og transportbetjente, og det er vigtigt, at vi tager alle værktøjer i brug. Med flerårsaftalen har vi allerede fået indført, at elever på fængsels- og transportbetjentuddannelsen modtager fuld basisløn under hele uddannelsen. Nu tager vi næste skridt for at styrke rekrutteringen til det vigtige arbejde, og jeg er derfor glad for, at der til sommer åbner en helt ny afdeling af skolen for fængsels- og transportbetjente i Nykøbing og en ny pop-up skole i Odense. Nærhed betyder noget, og derfor gør vi uddannelserne mere tilgængelige for flere ved at rykke dem tættere på, fortsætter Nick Hækkerup.

Uddannelsescentret i Nykøbing vil modtage fængsels- og værkmesterelever hvert år i januar, april, august og oktober samt transportbetjente i marts, september og december. Det er endnu ikke offentliggjort, hvor uddannelsen skal placeres. Foto: Anders Knudsen

Har lånt personale

Storstrøm Fængsel har i en periode lånt personale fra andre institutioner i Østdanmark.

Med åbningen af uddannelsescentret i Nykøbing er det håbet, at der ved udgangen af 2023 er rekrutteret så mange fængselsbetjentelever til Storstrøm Fængsel, at det ikke længere er nødvendigt, hvilket vil give luft i vagtplanerne for størstedelen af Kriminalforsorgens institutioner i Østdanmark.

Med de nye placeringer kommer vores uddannelsestilbud tættere på nye, potentielle fængselsbetjentelever.

Ina Eliasen, direktør i Kriminalforsorgen

- Kriminalforsorgen har et enormt behov for flere betjente. Nu fordobler vi antallet af uddannelsescentre, så mulighederne for at uddanne sig til fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester forbedres, siger direktøren i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Hun tilføjer:

- Med de nye placeringer kommer vores uddannelsestilbud tættere på nye, potentielle fængselsbetjentelever. Og med "pop op-skolerne" tager vi et helt nyt værktøj i brug, hvor vi kan rykke uddannelserne derhen, hvor der er størst rekrutteringsbehov og -potentiale. Jeg glæder mig meget til at byde de nye elever velkommen.

Storstrøm Fængsel

Storstrøm Fængsel er et lukket fængsel med i alt 252 pladser. Fængslet har en meget høj grad af sikkerhed og rummer blandt andet en særligt sikret afdeling.

Fængslet åbnede i 2017 som led i fornyelsen af Kriminalforsorgens bygningsmasse. Det ligger på en 29 hektar stor grund på Nordfalster ved Nørre Alslev.

Fængslet udgør knap 35.000 kvadratmeter og er opdelt i fire uafhængige og fritliggende afdelinger samt en særligt sikret afdeling. Hver normalafdeling har 54 pladser fordelt på 8 afdelinger. 

Fængslets konstruktion giver mulighed for at gennemføre en effektiv sektionering, så forskellige grupper af indsatte kan holdes adskilt.

Kriminalforsorgen har i forvejen en skole i Birkerød og i Møgelkær ved Horsens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fuld basisløn

Ligesom med afskaffelsen af SU under Kriminalforsorgens uddannelser og indførelse af fuld basisløn er åbningen af de nye skoler et led i at gøre uddannelserne mere attraktive for flere potentielle kandidater.

Uddannelsescentret i Nykøbing vil modtage fængsels- og værkmesterelever hvert år i januar, april, august og oktober samt transportbetjente i marts, september og december, mens der alene oprettes ét hold i Odense med studiestart i august, hvorefter uddannelsescenteret rykker til en ny lokation.

Kriminalforsorgen forventer en meransøgning på 50 procent sammenlignet med før uddannelsesåbningerne - blandt andet på grund af løn og kortere afstand til de eksisterende skoler.

Det vil forventet medføre 15-20 elever per hold i både Nykøbing og Odense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke endeligt afklaret

De præcise lokationer for de to uddannelsescentre er endnu ikke endeligt afklaret, men forventes offentliggjort inden for den nærmeste fremtid.

Begge skoler er en del af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen, der blev indgået i december 2021.

Flerårsaftalen fastlægger de økonomiske rammer og overordnede mål for Kriminalforsorgens fremtidige opgaveløsning i perioden 2022-25.

Ansøgningsfristerne til optag på fængselsbetjent- og værkmesteruddannelserne i henholdsvis Nykøbing og Odense er 16. maj.

Ansøgningsfrist til transportbetjentuddannelsen er 13. juni med studiestart til september.

  • 12_nor_fængsel p2
    Personalesituationen i Storstrøm Fængsel er presset, og det er én af årsagerne til, at en ny uddannelse til blandt andet fængselsbetjent lægges i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen 
  • 12_nor_fængsel p3
    Uddannelsescentret i Nykøbing vil modtage fængsels- og værkmesterelever hvert år i januar, april, august og oktober samt transportbetjente i marts, september og december. Det er endnu ikke offentliggjort, hvor uddannelsen skal placeres. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt