Annonce
Guldborgsund

Ny lokal forskning afslører farligt højt blodsukker

Læge og ph.d.-studerende Neda Bruun-Rasmussen har studeret de mange blodprøver, som giver ny viden om de mange tilfælde af diabetes på Lolland-Falster. Foto: Privat

Hver femte borger på Loland-Falster med dårligt helbred, svær overvægt og højt blodtryk har også højt blodsukker, der kan føre til diabetes

NYKØBING Ny forskning fra Nykøbing Sygehus understreger vigtigheden af, at vi skal holde godt øje med blodsukkeret, der kan være farligt, hvis det er for højt.

Granskning af en stor mængde blodprøver viser nemlig, at hver femte LF-borger, som selv føler, at de har et dårligt helbred, er svært overvægtige, eller som ved, at de har forhøjet blodtryk, også har for højt blodsukker.

Det kræver behandling, fordi det forhøjede blodsukker er tegn på forstadier til diabetes, uopdaget eller dårligt kontrolleret diabetes. Og derfor er det et problem, at mange går med højt blodsukker gennem længere tid uden at opdage det.

Resultaterne kommer fra Lolland-Falster Undersøgelsen, hvor 19.000 borgere i perioden 2016 til 2020 stillede deres data til rådighed for forskning.

Det er læge og ph.d.-studerende Neda Bruun-Rasmussen, der har studeret de mange blodprøver, som giver ny viden om diabetes på Lolland-Falster, som desværre blomstrer i fuld flor.

- Vores undersøgelse viser, at hver tiende borger på Lolland-Falster har for højt blodsukker, der kræver behandling. Men nu ved vi også, at vi skal være særligt opmærksomme på de, der selv fortæller, at de føler sig ved dårligt helbred, er overvægtige og har for højt blodtryk. De nye resultater skal gerne hjælpe med, at borgerne selv bliver opmærksomme på deres risiko for diabetes og går til læge. Og resultaterne skal også gerne få sundhedspersonalet til at tage flere blodsukkermålinger, når de står med den patient, der har denne profil, forklarer Neda Bruun-Rasmussen, som kalder diabetes en lusket sygdom, forbi symptomerne kommer snigende og er lette at overse.

Konsekvenserne af at diabetes bliver overset, er, at 35 procent af patienterne allerede har følgesygdomme som skader på nyrer og syn, når de får diagnosen.

Men det kan der gøres noget for at forebygge, fastslår Neda Bruun-Rasmussen.

- Vi kan hver især ret let kan finde ud af, om vi tilhører højrisikogruppen. En måling af blodsukkeret tager kun få minutter, lyder hendes opfordring.

Når blodsukkeret hos borgere på Lolland-Falster har tiltrukket sig Neda Bruun-Rasmussens opmærksomhed så meget, at hun har gravet sig ned i indholdet af 19.000 lokale blodprøver, er det fordi,hun længe har undret sig.

- Jeg har arbejdet som læge i akutmodtagelsen og set patienter komme ind med meget højt blodsukker og behov for akut behandling. Og jeg har tænkt, at der må kunne gøres noget for at forhindre, at det kommer så vidt. Derfor har jeg arbejdet med tallene bagved, fortæller Neda Bruun-Rasmussen, som håber, at den evidens, hun nu har bragt frem, kommer til at gøre en forskel.

- Jeg håber, at borgerne vil tage deres risiko for diabetes mere alvorligt og ikke slå symptomerne hen. Gå til læge, lyder hendes opfordring.

Undersøgelsen fra Nykøbing Sygehus er offentliggjort i BMC Public Health.

Læs også artiklen: Hanne kom akut på sygehus med "mel i munden"

Et normalt blodsukkerniveau bør ligge mellem 4 og 7 mmol/l inden et måltid og under 10 mmol/l to timer efter måltider.
Symptomerne på diabetes 2 kan blandt andet være:
- øget tørst
- hyppig vandladning
- træthed
- sår, der er længe om at hele
- kvalme
Har man symptomer, bør man gå til læge og få målt sit blodsukkerniveau.

  • Læge og ph.d.-studerende Neda Bruun-Rasmussen har studeret de mange blodprøver, som giver ny viden om de mange tilfælde af diabetes på Lolland-Falster. Foto: Privat
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster