NYKØBING: Den 29. september 2022. Diana vender kameraet mod sig selv. Det lyse hår er sat op i en knold, og munden er næsten skjult af en højhalset bluse. Udover den bærer hun en anorak, så hun passer bedre ind i rollespillet. I den ene hånd har hun et sværd.
22-årige Diana Hansen er netop startet på uddannelsen til pædagog på Professionshøjskolen Absalon. Her skal man blandt andet lære om slåskampskultur i pædagogisk praksis, og det er derfor, de studerende har skiftet klasseværelset ud med en skov. Hele klassen er med, men deres lærer er syg. Instruktørerne fra Rollespil Sydsjælland styrer slagets gang.
- Rollespillet udspiller sig godt de første mange timer, hvor alle har det sjovt og lever sig ind i deres roller, fortæller Diana.
Slår meget hårdt
Der er dog et men. En af instruktørerne slår temmelig hårdt. Det er flere af de pædagogstuderende enige om, og ifølge Diana gør de ham opmærksom på det i en pause.
- Jeg er blevet ramt to gange på samme knæ, så da vi skal have den endelige kamp, gemmer jeg mig faktisk bag et træ, husker hun.
Diana HansenJeg er blevet ramt to gange på samme knæ, så da vi skal have den endelige kamp, gemmer jeg mig faktisk bag et træ.
Hun er dog ikke i sikkerhed bag træet, og for tredje gang bliver hun nu ramt på samme knæ.
- Det gør virkelig ondt, men jeg tænker, at det nok bare er slaget. Da jeg kommer hjem samme dag, kan jeg godt se, at det er hævet, og jeg får lagt is på. Om aftenen får jeg besøg af en kammerat, som mener, jeg skal kontakte skadestuen.
Sætter skallen på plads
På Nykøbing Falster Sygehus kan de konstatere, at knæet er hævet voldsomt, og knæskallen sidder på siden af knæet fremfor foran. Den skal sættes på plads.
- Jeg tror, jeg vækkede hele sygehuset, da de gjorde det.
Nu følger en periode, hvor Diana skal gå med en såkaldt Dun Joy. Den hjælper med at holde hendes knæskal på plads og er indstillet, så benet kun kan bøjes i et vist antal grader.
I begyndelsen skulle hun gå med den i tre uger, men det er blevet forlænget igen og igen. Knæskallen vil ganske enkelt ikke blive på plads. Og i dag har Diana stadig skinnen på. Den 14. april skal hun til samtale med Køge Sygehus med henblik på en operation.
- Det har været hårdt. Jeg har en lille datter, som jeg gerne vil gå så meget med som muligt. Det kan jeg ikke. Jeg har to jobs, blandt andet et i Svømmeklub Syd, hvor jeg hver lørdag formiddag har været træner. Det kan jeg ikke passe, for jeg ikke kan redde liv, når jeg ikke kan svømme. Jeg er på smertestillende for at holde smerterne ud, og jeg kan stadig mærke dem.
Diana har kunnet passe sit andet job, fordi cheferne har fundet opgaver til hende, som kunne løses siddende, men hun står tilbage med ét spørgsmål. Hvem skal tage ansvar, så hun kan få godtgjort tabt arbejdsfortjeneste på lige under 10.000 kroner?
- Det er jo ikke mange penge, men det er det for en studerende, pointerer hun.