Jacks Kiosk på Marielyst Strandvej var torsdag eftermiddag udsat for et tricktyveri.
Jacks Kiosk på Marielyst Strandvej var torsdag eftermiddag ved 15.30-tiden udsat for et tricktyveri.
To mænd kom ind i kiosken. Den ene forvirrede ekspedienten så meget, at den anden kunne smutte ind i baglokalet og stjæle en del penge.
Mændene har begge mørk hud og taler svensk. Den ene er cirka 40 år, 165 centimeter og klædt i løst tøj, blandt andet khakibukser. Han mangler en fortand. Den anden mand er lidt højere og med mørkt hår.