Annonce
Indland

699 personer overlevede hjertestop i 2022 - indsats skal sikre flere

I 2022 fik 5059 borgere hjertestop udenfor hospitalet - for langt de fleste skete det i deres hjem. 14 procent - svarende til 699 personer - overlevede. Nu skal der sættes ind, så endnu flere overlever hjertestoppet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi er i årevis blevet bedre til at redde personer, der falder om med hjertestop. Men udviklingen er stagneret.

I mange år er chancen for at overleve et pludseligt hjertestop i hjemmet eller på gaden forbedret år efter år i Danmark.

Men de seneste år er udviklingen stagneret. Det viser de seneste tal fra Dansk Hjertestopregister.

I 2022 fik 5059 borgere hjertestop udenfor hospitalet. For tre ud af fire skete det i deres hjem. 699 personer overlevede hjertestoppet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har altså i løbet af de sidste 20 år set en firedobling i overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalet, og det er vi enormt stolte af, og det er rigtig flotte resultater, siger Stine Strandkjær, sekretariatschef for Dansk Råd for Genoplivning.

- Men hvis vi kigger fem år tilbage, så har der faktisk ikke været en stigning. Der er vi stagneret i forhold til overlevelsen. Vi er stadig de bedste i verden, men den gode udvikling skulle jo gerne fortsætte, siger hun.

Dansk Råd for Genoplivning vil derfor sætte sig i spidsen for at undersøge, hvad der skal til, for at endnu flere overlever et hjertestop i hjemmet eller i det offentlige rum. Politikere, forskere og organisationer skal inddrages.

Ifølge Stine Strandkjær er det de senere år lykkedes rigtig godt at engagere borgerne i at gribe ind ved et hjertestop.

Ritzau Grafik. Foto: WER/Free

I 2022 trådte vidner, hjerteløbere eller andre førstehjælpere til med hjertelungeredning i 80 procent af hjertestoppene. Tilbage i 2001 gjaldt det kun i 19 procent af tilfældene.

13 procent af hjertestoppatienterne i 2022 fik stød med en hjertestarter, før ambulancen ankom.

I de senere år er antallet af hjertestartere i det offentlige rum og antallet af hjerteløbere, der kan træde til med førstehjælp, steget markant.

Og den professionelle behandling, når ambulancen er ankommet, er effektiv og af høj kvalitet, mener Stine Strandkjær.

Hun mener derfor, at der er brug for at tænke nyt, hvis overlevelsen igen skal stige.

Fredrik Folke er professor ved Københavns Universitet, forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og overlæge i kardiologi på Herlev-Gentofte Hospital.

Han mener, at der er potentiale i at se på samarbejdet mellem den person, som ringer 1-1-2, og den sundhedsfaglige person, som besvarer opkaldet på regionernes vagtcentraler.

- Vi ved for lidt om, hvad der sker i tiden fra, at der ringes 1-1-2, og hjertestoppet erkendes, og frem til, at ambulancen når frem, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/

  • Lægeambulance
    I 2022 fik 5059 borgere hjertestop udenfor hospitalet - for langt de fleste skete det i deres hjem. 14 procent - svarende til 699 personer - overlevede. Nu skal der sættes ind, så endnu flere overlever hjertestoppet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • WER
    Ritzau Grafik. Foto: WER/Free
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde