Annonce
Indland

Amatører fandt mønter fra vikingetiden på Møn

Fundet af arabisk sølvskat fra vikingetiden på Møn varsler om flere markante fund i fremtiden, mener ekspert.

Et fund af en arabisk møntskat fra vikingetiden i mulden på Møn kan være et forvarsel om flere markante, arkæologiske fund i området i de kommende år.

Det forudser Jens Ulriksen, forskningschef hos Museum Sydøstdanmark, efter at amatørarkæologer bevæbnet med metaldetektorer har bragt museet på sporet af omkring 35 arabiske sølvmønter og stumper af mønter fra det arabiske Kalifat.

- Fundet er det hidtil største af arabiske sølvmønter på Møn. Og skatten vidner om, at der er et kæmpe potentiale på Møn, når det drejer sig om mulige fund af andre skatte og bopladser fra vikingetiden, siger Jens Ulriksen til Ritzau.

Mønterne er ifølge Sjællandske Medier blevet dateret til mellem 770-880 efter Kristus, og hører dermed til i den tidlige vikingetid.

Arkæologer fra Museum Sydøstdanmark har efter fundet haft en udgravning på stedet, og har også fundet spor efter beboelse fra vikingetiden - et såkaldt lamhus.

Fundet kan blandt andet lære os mere om datidens handelsruter, forklarer Helle Horsnæs, arkæolog fra Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling under Nationalmuseet.

- Det er en brik i et meget stort puslespil, der fortæller noget om, hvor man har handlet og hvor man har været, siger hun til Ritzau.

Blandt de varer, vikingerne solgte på den tid, var fint pelsværk, trælle og tjenesteydelser. Ifølge Helle Horsnæs var der tale om en tæt og ligeværdig samhandel mellem vikingerne og Kalifatet.

Museum Sydøstdanmark sender nu mønterne videre til Danefæ-behandling på Nationalmuseet. Her afgøres det hvor stor en findeløn, der tilfalder amatørarkæologerne, der fandt skatten.

Der er tidligere gjort store fund af arabiske mønter på blandt andet Bornholm.

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt