Annonce
Indland

Andreas Mogensen drømmer om en rolig juleaften i rummet

Andreas Mogensen kunne også fortælle de danske børn, at han her halvvejs i sit ophold på ISS er ved at være godt træt af rummaden. Han glæder sig til at spise rigtig mad, når han er tilbage på jorden. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Andreas Mogensen håber på en rolig juleaften på ISS. Her vil han kigge ned på jorden og tale med sin familie.

Andreas Mogensen håber, at han ikke får en alt for travl jul i rummet.

Han har nemlig ønsket sig at holde fri den 24. december.

Det kunne den danske astronaut fortælle onsdag, da han var direkte igennem fra Den Internationale Rumstation (ISS).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fået lov til at få fire fridage mens vi er her. Og så håber vi ikke, der er noget vigtigt at lave den aften, siger Andreas Mogensen.

Den danske astronaut var live, i forbindelse med at fem danske børn har fået mulighed for at stille ham spørgsmål i rummet. Børnene er mellem otte og ti år, og der er børn fra både Jylland og Sjælland.

- Vi skal spise sammen, kigge ud ad vinduet og tale med vores familier og venner, fortæller Andreas Mogensen til spørgsmålet om, hvordan han skal fejre juleaften på rumstationen.

Mens den danske astronaut svæver i kredsløb om jorden 400 kilometer væk, befandt børnene sig mere jordnært i Tivoli i København.

Fra den gamle have kunne de fremmødte følge opkaldet via en storskærm i forlystelsesparken.

Arrangementet er en del af podcasten "Tivolis Store Rumskole". Podcasten gik i luften, da Andreas Mogensen blev sendt ud på sin rummission.

Børn fra hele landet har haft mulighed for at stille spørgsmål til podcastens brevkasse. Derefter har redaktionen bag udvalgt nogle spørgsmål, som de fem børn fik lov til at stille astronauten.

Men det var ikke kun, hvordan den danske astronaut mon skal fejre jul, der fyldte hos børnene.

Der var også plads til de mere eftertænksomme spørgsmål, som da en pige spurgte: "Hvad kan vi børn gøre for at gøre planeten bedre?".

- Det bedste, I kan gøre, er sikkert at læse naturvidenskab eller teknik. Jeg tror generelt, at det er meget vigtigt for fremtiden, og det er sådan, vi vil finde mange af fremtidens løsninger, lyder svaret fra Andreas Mogensen.

- Så det vil jeg meget opfordre jer til at læse, fortsætter han.

Den 26. august 2023 blev den danske astronaut Andreas Mogensen sendt på mission til Den Internationale Rumstation.

Det er astronautens anden rummission. Missionen hedder Huginn, og denne gang skal Andreas opholde sig på rumstationen i seks måneder.

Andreas Mogensen er den første danske astronaut. I 2015 var han på et otte dages ophold på Den Internationale Rumstation.

/ritzau/

  • Børn stiller Andreas Mogensen spørgsmål
    Andreas Mogensen kunne også fortælle de danske børn, at han her halvvejs i sit ophold på ISS er ved at være godt træt af rummaden. Han glæder sig til at spise rigtig mad, når han er tilbage på jorden. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik