Annonce
Indland

Annisette er stadig rockens vilde blomsterbarn

Med sanger Annisette Koppel i front vandt Savage Rose årets ærespris ved Danish Music Awards i Royal Arena i 2020. Annisette Koppel fylder 75 år tirsdag den 29. august 2023. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Med viltert hår, dybsort blik, raspende vibrato og dansende på bare fødder har Annisette, der nu fylder 75 år, stået i front for Savage Rose i mere end 55 år.

Årtier før TikTok og YouTube skabte Savage Rose med Annisette i front af sig selv international begejstring med deres egen selvkomponerede musik.

Succesen skyldtes især en af de største stemmer i dansk rockhistorie med en kraft som en islandsk gejser.

Den 29. august fylder Annisette 75 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De brændende øjne stråler stadig under gardinet af langt sort hår hos barfodssangeren, mens stemmen er naturligt ciseleret med livets årringe efter mere end 60 års uafbrudt kunstnerisk virke.

Annisette Koppels liv blev grundigt beskrevet for et par år siden i selvbiografien "Ild og Frihed".

Som datter af en revysangerinde og en værtshustjener optrådte hun som barn som ild og vand sammen med sin lyse storesøster, Rudi, med sang på tivolipladser landet over.

Rudi blev siden berømt som Mie i "Far til fire"-filmene og senere gift med datidens danske fodboldstjerne Harald Nielsen.

Men Annisette fortsatte i blandt andet popbandet Dandy Swingers. Siden opstod Savage Rose sammen med blandt andre de klassisk uddannede brødre Thomas og Anders Koppel.

I en kælder i Søborg udviklede de en ny musikform mixet af klassisk, jazz, pop, folkemusik og rockblues. Samarbejdet med Den Kongelige Ballet om mesterværket "Dødens Triumf" blev blot ét eksempel derpå.

Savage Rose fik medieeksponering og koncerter i de store koncertsale fra dag ét. Hippieensemblet indspillede i New York og turnerede i USA.

Men bandets urokkelige politiske idealer blokerede en stor international pladekontrakt. For at spille under Vietnamkrigen for amerikanske soldater var uspiseligt for antikrigsbandet Savage Rose.

I 80'erne fik også musikbranchen herhjemme nok af bandets politiske aura udsprunget af medlemskabet af det marxistisk-leninistiske parti DKP/ML.

Så i en årrække optrådte Savage Rose mest til demonstrationer og i internationale flygtningelejre.

Men de holdt ved, og Annisette forblev symbolet på Savage Rose. Også da Thomas Koppel uventet faldt død om ved klaveret i 2006.

Heller ikke det tog livet af Savage Rose. Annisette flyttede til Danmark fra parrets hjem i USA og samlede et nyt band suppleret med familiemedlemmer.

Hurdlen blev overvundet, ligesom da Annisette ti år forinden fik kræft kort efter bandets helt store comeback med albummet "Black Angel" i 1995.

Efter mange år under den kommercielle musikverdens radar blev pladen indspillet sammen med jazzikonet George Duke i Los Angeles og udløste dobbelt platin.

Da kræften kom, afviste Annisette kemo. I stedet rykkede Koppel-parret til Los Angeles, hvor de boede de næste ti år.

Varmen, solen og et mere ustresset liv helbredte hende, mente hun selv.

Hun var da som nu kittet i Danmarks nok mest egensindige band.

Annisette er mor til døtrene Naja og Billie.

/ritzau/

  • MÆRKEDAGE Sanger Annisette Koppel (Savage Rose) fylder 75 år tirsdag den 29. august 2023.
    Med sanger Annisette Koppel i front vandt Savage Rose årets ærespris ved Danish Music Awards i Royal Arena i 2020. Annisette Koppel fylder 75 år tirsdag den 29. august 2023. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand