Annonce
Indland

Antallet af indlagte coronapatienter falder med tre til 32

Vi står godt rustet, hvis en ny bølge af coronasmitte skulle ramme os, vurderer talsmand for intensivlæger.

Antallet af indlagte med coronavirus i Danmark er faldet med tre patienter, viser en daglig opdatering fra Statens Serum Institut tirsdag.

Dermed er der 32 indlagte, hvilket er præcis det samme antal som for en uge siden.

Af de 32 indlagte er ti af dem indlagt på en intensiv afdeling, hvilket er én mere end ved mandagens opdatering.

Fire af de ti patienter er tilknyttet en respirator.

Der er ikke registreret yderligere dødsfald i den daglige opdatering. Dermed er der stadig registreret 605 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

Joachim Hoffmann-Petersen er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

Han ser de seneste smittetal som en bekræftelse på, at vi er på rette kurs, når det gælder målet om at inddæmme virus.

- Der bliver testet enormt meget, men man finder enormt lidt smitte, siger han.

Siden opdateringen mandag er 8932 personer testet for coronavirus. Der er fundet 17 nye smittetilfælde.

- Jeg havde ikke forudset for tre måneder siden, at det ville gå så godt. Det må jeg indrømme, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Han er imponeret over danskernes evne til at holde virus på afstand.

- Det vidner om, at folk gør, som de får besked på. De holder afstand og sørger for god håndhygiejne.

Formanden for det videnskabelige selskab mener, at det gode sommervejr er medvirkende årsag til, at det går så godt.

- Vi er ude, og virus har vanskeligt ved at smitte effektivt, når vi bevæger os rundt med god afstand udendørs, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Lige nu er der ikke noget, der bekymrer formanden for det videnskabelige selskab.

Men helt afskrive en genopblussen af smitte, det vil han ikke.

- Lige nu er jeg ikke bekymret. Men hvordan det vil gå til efteråret, når vi igen er mere indenfor, er lidt vanskeligere at spå om.

Men sundhedsvæsenet står godt rustet til en eventuel anden bølge, mener han.

- Vi er et helt andet sted, end vi var for tre-fire måneder siden. Vi har testkapacitet. Værnemidler er der nogenlunde styr på. Og vi har planer for at udvide intensivafdelingerne. Vi er velforberedte, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Se tallene her
Annonce
Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads blev sikret: NFH skal have ny træner i 2025

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Standset i Rødbyhavn: Hård straf til narkosmugler

Lolland

Utæt pakning stopper færge

112

Stoppet med tåregas i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte