Annonce
Indland

Antallet af smittede er lavere end fredag

Der er godt 2600 færre positive coronaprøver i lørdagens opgørelse fra SSI sammenlignet med fredagstallet.

Der er ifølge Statens Serum Institut det seneste døgn fundet 8594 nye tilfælde af coronasmitte i forbindelse med PCR-test. Det er et fald på 2600 i forhold til fredagens tal.

De positive test er fundet blandt 233.670 prøver, hvilket giver en positivprocent på 3,7. Det er en del lavere end fredag, hvor tallet hed 5,03.

Det er umiddelbart en positiv nyhed, men det er for tidligt at konkludere, at smittestigningen er stoppet.

Det siger Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

- Tallene svinger meget op og ned fra dag til dag, og derfor kan et enkelt fald ikke tages til indtægt for, at smitten er stabil igen.

- Men vi kan håbe på, at det er reelt, og at det er fordi, at befolkningen tager det alvorligt og sørger for at lade være med at have så mange kontakter, siger han.

Fredag indførte Folketinget en lang række nye restriktioner, som først gælder fra søndag og derfor endnu ikke har haft nogen effekt endnu.

Og selv om mange efterhånden har fået det tredje vaccinestik, og skolebørnene blev sendt på tidlig juleferie tirsdag, så afspejler det sig kun meget lidt i smittetallene.

- Der kan være en begyndende effekt, men ikke så meget, at det kan forklare dagens tal.

- Men hver enkelts private adfærd betyder noget, og derfor kan det sagtens betyde noget, at regering og sundhedsmyndigheder har meldt ud, at det er alvorligt, og at vi skal passe.

- Hvis vi er heldige, at det er det, der er slået igennem, så er faldet reelt, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Antallet af indlagte med corona er dog stadig i vækst. Det er steget med 15 og hedder nu 533.

Det dækker over, at der er sket 126 nyindlæggelser, men at der samtidig også er udskrevet en del patienter.

65 er indlagt på intensiv, hvilket er to flere end dagen før, og 35 får hjælp til vejrtrækningen af en respirator. Her er der sket et fald på to personer.

Antallet af døde er steget med 13 hen over det seneste døgn, og dermed er i alt 3067 personer døde i forbindelse med coronasygdom i Danmark.

Foruden PCR-test er der foretaget 273.834 antigentest, men antallet af positive test her tælles ikke med i statistikken over smittede.

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt