Annonce
Indland

Arkæologer finder to middelalderhuse tæt på Danevirke

Danevirke er Nordens største fæstningsanlæg og er beliggende i Sydslesvig i Nordtyskland. Anlæggets formål var at sikre Danmarks grænse mod syd. Det blev senest anvendt som forsvarsværk ved krigen i 1864. (Arkivfoto). Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix
For første gang har arkæologer fundet middelalderhuse nær Nordens største fæstningsanlæg, Danevirke.

Arkæologer har for første gang fundet to middelalderhuse med direkte forbindelse til fæstningsanlægget Danevirke.

Det skriver DR.

- Selv om Danevirke har været genstand for arkæologisk forskning i næsten 200 år, er der aldrig før fundet bygninger knyttet til anlægget, skriver den ansvarlige arkæolog for udgravningen, Astrid Tummescheit i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husenes konstruktion og fund af keramik og tegl bekræfter, at husene blev opført i 1100-1200-tallet.

- De stammer fra det tidsrum, hvor kong Valdemar den Stores gigantiske teglstensmur blev opført og brugt som grænseanlæg ved Danevirke, skriver arkæologen.

De to middelalderhuse måler omkring 16 og 19 meter og lå ud mod Hærvejen. De er fundet cirka 150 meter syd for portåbningen til fæstningsanlægget.

Lars Erik Bethge, der er leder af Danevirke Museum, er begejstret over det arkæologiske fund.

Her kan du læse nyheden fra DR:

- Det er noget helt særligt, fordi vi hidtil ikke har fundet direkte spor af mennesker i forbindelse med Danevirke ud over nogle byggeredskaber, siger han.

Han fortæller, at det arkæologiske fund bekræfter en formodning om, at passagen gennem volden ikke blot har været et bevogtet sted ude på den jyske hede, men at der har været livlig grænseaktivitet.

- Disse bygninger føjer et nyt kapitel til vores fortælling om Danevirke, siger han.

Archäologisches Landesamt (ALSH), der står for udgravningen, fortsætter udgravningen og undersøgelsen af gruberne fra middelalderen frem til midten af august, fremgår det af pressemeddelelsen.

Danevirke er Nordens største fæstningsanlæg og er beliggende i Sydslesvig i Nordtyskland. Det består af volde og mure og blev skabt omkring år 500 og udbygget frem til omkring år 1200.

Fæstningsanlæggets formål var at sikre Danmarks grænse mod syd. Danevirke tjente senest som forsvarsværk ved krigen i 1864.

Området omkring Danevirke blev fredet i år 1950. I 2018 blev fæstningsanlægget tilføjet til Unescos verdensarvsliste.

Området omkring Danevirke blev fredet i år 1950. Fæstningsværket blev føjet til Unescos verdensarvsliste i sommeren 2018. (Arkivfoto). Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix

/ritzau/

  • Excavation on the site of the former Danevirke Museum
    Danevirke er Nordens største fæstningsanlæg og er beliggende i Sydslesvig i Nordtyskland. Anlæggets formål var at sikre Danmarks grænse mod syd. Det blev senest anvendt som forsvarsværk ved krigen i 1864. (Arkivfoto). Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix
  • World Cultural Heritage Danewerk
    Området omkring Danevirke blev fredet i år 1950. Fæstningsværket blev føjet til Unescos verdensarvsliste i sommeren 2018. (Arkivfoto). Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik