Annonce
Indland

Beredskab arbejder med slukning af ildlommer i Børsen indtil torsdag

Hovedstadens Beredskab forventer, at slukningsarbejdet i Børsen vil være i gang indtil torsdag morgen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Branden i Børsen er endnu ikke slukket, og der foregår derfor fortsat slukningsarbejde på stedet.

Hovedstadens Beredskab arbejder fortsat på at slukke ildlommer i Børsen i København, og arbejdet vil fortsætte indtil torsdag morgen.

Det siger operationsleder og talsperson i Hovedstadens Beredskab Frank Trier Mikkelsen.

- Vi er fortsat i gang med efterslukning af det, der stadig brænder i den udbrændte del af Børsen med flere vandkanoner. Det er et langsommeligt arbejde, der skrider langsomt frem, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hovedstadens Beredskab forventer, at slukningsarbejdet vil være i gang indtil torsdag morgen.

Derudover arbejdes der på at sikre bygningens ydermure, så de ikke vælter. Det sker med op mod 40 containere, som placeres på ydersiden af murene.

- De skal forhindre ydermurene, der står tilbage i den udbrændte del, i at kollapse og udgøre en fare for alle, der færdes i området og vores mandskab, siger Frank Trier Mikkelsen

- Det er samtidig også et forsøg på at bevare det, der står tilbage af det historiske murværk, som eventuelt kan bruges i forbindelse med genopbygningen, lyder det videre.

De første containere er allerede sat op ved Børsen, men arbejdet vil fortsætte i løbet af onsdag. Containerne kommer fra Avedøre Holme og køres en ad gangen til Indre By.

- Når alle containere er blevet sat op, laver vi en revurdering i samarbejde med ingeniører, der beregner stabiliteten. Så vil det blive vurderet, hvad risikoen er i området, og hvor meget der kan blive åbnet op, siger Frank Trier Mikkelsen.

Ifølge Vejdirektoratet er flere dele af Indre By i København afspærret som følge af branden. Det gælder blandt andet Vindebrogade, Børsgade og Holmens Kanal.

Knippelsbro er onsdag morgen blevet genåbnet. Det skriver DR P4 Trafik København og Sjælland på X.

Når slukningsarbejdet i Børsen er afsluttet, begynder politiet de brandtekniske undersøgelser. Her vil man som en start forsøge at finde frem til, hvor branden er startet, fortæller Rune Nielsen, vicepolitiinspektør i Københavns Politi, til TV 2 News.

Desuden skal politiet tale med de medarbejdere, der arbejdede i og ved bygningen, da branden opstod tirsdag morgen.

Branden i Børsen opstod tirsdag morgen omkring klokken 7.30. Kort efter klokken otte var bygningens spir omgivet af flammer, og omkring klokken 8.30 var spiret kollapset.

I løbet af morgenen og formiddagen kæmpede brandfolk på stedet med at få branden under kontrol.

På et pressemøde klokken 16 tirsdag eftermiddag oplyste Jakob Vedsted Andersen, beredskabsdirektør i Hovedstadens Beredskab, at branden var under kontrol, og at der nu foregik efterslukning.

Hovedstadens Beredskab skriver onsdag morgen på X, at det fortsat er i gang med efterslukning i den udbrændte del af bygningen.

I den del, der ikke er udbrændt, overvåger mandskab fra beredskabet, at flammerne ikke får fat igen.

Ingen personer kom til skade under branden, og årsagen er endnu ukendt.

/ritzau/

Tirsdag morgen blev der meldt om brand i den historiske bygning Børsen i København, der var under renovering. Onsdag er branden fortsat i gang, men under kontrol. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Børsen dagen efter branden
    Hovedstadens Beredskab forventer, at slukningsarbejdet i Børsen vil være i gang indtil torsdag morgen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Børsen dagen efter branden
    Tirsdag morgen blev der meldt om brand i den historiske bygning Børsen i København, der var under renovering. Onsdag er branden fortsat i gang, men under kontrol. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt