Annonce
Indland

Bornholmsk fiskeriforening nedlægger sig selv efter 141 år

Mangel på fisk i Østersøen har fået bornholmsk forening til at nedlægge sig selv. (Arkivfoto). Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Grundet dårlige forhold for fiskeri i Østersøen ventes bornholmsk fiskeriforening fredag at nedlægge sig selv.

Det står så dårligt til med fiskeriet i Østersøen, at Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening efter 141 år ventes at nedlægge sig selv.

Det vil ske på en ekstraordinær generalforsamling fredag aften, oplyser formand Thomas Thomsen.

- Vi er nået ned på et medlemstal på 34, hvoraf kun fem lever 100 procent af fiskeri. Det gør de i andre farvande end Østersøen. Så der er ikke grobund for at opretholde foreningen, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen er ifølge Thomas Thomsen, at havmiljøet ikke fordrer gode nok forhold, til at fisk kan leve der.

- Vi er blevet svigtet politisk både i forhold til den voksende sælbestand, og man har heller ikke levet op til de forpligtelser, man har sat sig selv i forhold til vandmiljøplaner.

- Og det gør det jo ikke bedre, når der også er klimaforandringer, og der også blive pumpet en masse næringsstoffer ud i havet. Så vi ser ikke, at fiskeriet kan vende tilbage til Bornholm i løbet af de næste 10-15 år, siger han.

Det blev vedtaget den 12. april i år, at foreningen skulle nedlægge sig selv, skrev DR efter en generalforsamling i foreningen.

DR''s artikel 13. april

30 ud af foreningens 34 medlemmer stemte for at nedlægge foreningen.

Og det er vemodigt, siger Thomas Thomsen.

- Det er et sted, som vi har bevæget os hen imod i et stykke tid, og nu er det endegyldigt. Jeg har fisket i 38 år og har været formand for foreningen i 15 år. Det er en del af min identitet, som jeg lægger fra mig nu, siger han.

Det er blandt andet den vigende torskebestand og et fald i antallet af aktive medlemmer, som ligger til grund for nedlæggelsen, lyder det i foreningens beretning ifølge DR.

Flere forskere peger desuden på, at fiskerne også selv har bidraget til havmiljøets tilstand ved at overfiske gennem 1980'erne, indtil der kom kvoter.

Men Thomas Thomsen afviser pure, at de står med hovedansvaret.

- Ja, der var overfiskeri. Men vi havde en torskebestand, der gik fremad fra 00'erne og indtil 2012. Derefter stagnerede det. Så der må være noget andet på spil.

- Samtidig udnytter vi kun vores kvoter med 60 procent. Så vi er slet ikke i nærheden af at have fisket vores kvoter op, siger han.

En fiskekvote er den samlede tilladte fangstmængde i et havområde i løbet af et år.

/ritzau/

  • Lunde får ny kritik for at tillade mere forurening i Kattegat
    Mangel på fisk i Østersøen har fået bornholmsk forening til at nedlægge sig selv. (Arkivfoto). Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand