Annonce
Indland

Charmøren har sunget sig ind i rekordbøgerne

Den spanske sanger Julio Iglesias regnes som den mest succesfulde latinosanger i verden nogensinde. 23. september fylder han 80 år. (Arkivfoto). Foto: Carl Court/Ritzau Scanpix
Da en skade satte en stopper for fodboldkarrieren, fandt han en ny passion, der har gjort ham verdensberømt. 23. september fylder sanger Julio Iglesias 80 år.

Udstyret med charme, selvtillid, lækkert hår og ikke mindst en stærk stemme har han igennem årene betaget publikummer verden over.

Han har solgt millioner og atter millioner af albummer og har klaret sig så godt, at han flere gange er blevet optaget i Guinness Rekordbog.

Lørdag 23. september fylder den spanske sanger Julio Iglesias 80 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han betegnes som den mest succesfulde latinosanger i verden nogensinde, og hans over 80 albummer på en række sprog er solgt i over 300 millioner eksemplarer igennem den flere årtier lange karriere.

En karriere, som måske aldrig var blevet, hvis ikke det var for en skade til den spirende fodboldspiller.

Den lovende karriere som ung og talentfuld målmand hos Real Madrid røg i grøften med en alvorlig bilulykke. Under den langvarige genoptræning kom han i gang med en guitar.

Det skulle vise sig at være held i uheld. Han fandt en ny passion i musikken.

Ud over at spille guitar viste det sig, at han også kunne både synge og skrive fængende sange.

Det fik han for alvor bevis for, da han i 1968 deltog i en årlig sangkonkurrence i Spanien. Med "La Vida Sigue Igual" vandt han, og han fik tilbudt en pladekontrakt.

Sangen blev et kæmpe hit i Spanien og viste ham, at musikken kunne blive en levevej, så han kunne droppe jurastudierne. Siden har han ikke kigget sig tilbage.

Han har udgivet album efter album på sprog som spansk, engelsk, italiensk, tysk og fransk og menes igennem sin karriere at have givet mere end 5000 koncerter for samlet over 60 millioner mennesker - fordelt på fem kontinenter.

Ud over egne sange har smørtenoren også fortolket mange andre kunstneres hits.

Han har sunget duetter med blandt mange andre Diana Ross, Stevie Wonder, Dolly Parton og Frank Sinatra.

Iglesias har fem børn med den hollandske model Miranda Rijnsburger, som han er gift med. Desuden har han tre børn fra sit første ægteskab med Isabel Preysler.

I den velvoksne børneflok stikker særligt en ud: Enrique Iglesias, der er søn fra Julios første ægteskab og har international succes som sanger. Han har dog et stykke vej endnu, hvis han skal matche sin fars meritter.

/ritzau/

  • BRITAIN-SPAIN-MUSIC-AWARDS
    Den spanske sanger Julio Iglesias regnes som den mest succesfulde latinosanger i verden nogensinde. 23. september fylder han 80 år. (Arkivfoto). Foto: Carl Court/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Annonce
Annonce
Nykøbing

Mistede balancen efter slag: Så blev han sparket på åben gade

Vejret

DMI varsler: Kraftig regn og skybrud på vej til Sydhavsøerne

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Falster

Lokal restauratør i spil til eftertragtet hæder: "Kun den har niveauet"

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har "faren" besluttet sig

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Annonce
Annonce
Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede