Annonce
Indland

Cybertrussel mod kritisk infrastruktur kan stige uden varsel

Selv om det er mindre sandsynligt, at fremmede stater aktuelt har intention om at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark, er det alligevel sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper, særligt fra Rusland, forbereder sig på at kunne udføre destruktive angreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. Det skriver Center for Cybersikkerhed i en ny trusselsvurdering. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ifølge cybercenter er truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark lav. Men den kan hurtigt stige.

Selv om det er mindre sandsynligt, at fremmede stater aktuelt har planer om at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark, kan det hurtigt ændre sig.

Det vurderer Center for Cybersikkerhed (CFCS) i en trusselsvurdering. Den bærer titlen "Cybertruslen mod Danmark 2023" og er udkommet mandag.

Destruktive cyberangreb har ifølge CFCS til hensigt at skabe personskade, død eller betydelig skade på fysiske objekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønsket kan også være at ødelægge eller forandre data eller software i en sådan grad, at det bliver meget svært at genskabe.

På nuværende tidspunkt er truslen fra destruktive cyberangreb lav, skriver CFCS.

Men det kan hurtigt ændre sig, lyder det.

- Det er dog sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at kunne udføre destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark.

Trusselsvurderingen fra CFCS "Cybertruslen mod Danmark 2023"

- Truslen mod Danmark kan stige med kort eller uden varsel, hvis for eksempel den sikkerhedspolitiske situation eskalerer i retning af en militær konfrontation mellem Rusland og Nato, skriver CFCS.

Flere og flere stater er i stand til at udføre denne slags cyberangreb, lyder det. Derfor er truslen i høj grad afhængig af, hvilken hensigt disse stater har.

- Derfor kan truslen mod Danmark stige med kort eller intet varsel, skriver CFCS.

I 2022 blev der på verdensplan set et hidtil uset højt antal destruktive cyberangreb sammenlignet med tidligere år.

Hovedparten af de kendte angreb har været rettet mod Ukraine og udført af Rusland, skriver Center for Cybersikkerhed.

Stater kan bruge cyberspionage til at forberede destruktive angreb, som så kan sættes i gang i tilfælde af eskalerende krise eller krig. Det kan for eksempel være kortlægning af organisationer eller systemer.

Den viden kan bruges til at udvikle speciel malware. Det er en slags ondsindet software, som er designet til at skade digitale enheder eller netværk.

Det foretrukne værktøj er i de fleste tilfælde såkaldt wiper-malware, skriver Center for Cybersikkerhed. Det sletter eller krypterer filer på et udvalgt netværk eller system, så det ikke virker og er svært at gendanne.

Et eksempel er wiper-angrebet AcidRain, som var rettet mod den amerikanske udbyder af satellitkommunikation Viasat. Det skete på dagen for Ruslands invasion af Ukraine sidste år.

Her fik tusindvis af satellitmodemmer, særligt i Europa, slettet deres opsætning.

- Den manglende satellitkommunikation førte blandt andet til nedbrud i fjernstyringen af flere vindmøller i Tyskland. Det er sandsynligt, at målet med angrebet var ukrainske militære styrkers satellitkommunikation.

- Angrebet viser, at virksomheder, der enten er fysisk til stede i eller på anden vis er knyttet til Ukraine, kan blive ramt af destruktive cyberangreb, skriver CFCS.

Trusselsvurderingerne er opdelt i yderligere fire kategorier: cyberspionage, cyberkriminalitet , cyberaktivisme og cyberterror.

Vurderingerne er de samme i år som sidste år med undtagelse af cyberaktivisme. Her blev niveauet i januar hævet fra "middel" til "høj".

Ellers lyder niveauerne fortsat "meget høj" for cyberspionage og -kriminalitet og "ingen" for cyberterror.

/ritzau/

  • Internetkabler
    Selv om det er mindre sandsynligt, at fremmede stater aktuelt har intention om at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark, er det alligevel sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper, særligt fra Rusland, forbereder sig på at kunne udføre destruktive angreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. Det skriver Center for Cybersikkerhed i en ny trusselsvurdering. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster