Annonce
Indland

Dansk fregat ramt af radarsvigt og defekt ammunition under angreb

Iver Huitfeldt stævnede ud fra Korsør, da det sejlede til Det Røde Hav.
Fregatten "Iver Huitfeldt" oplevede radarsvigt og defekt ammunition under droneangreb i Det Røde Hav i marts.

Fregatten "Iver Huitfeldt" oplevede radarsvigt og defekt ammunition under droneangreb i Det Røde Hav i marts.

Et vitalt forsvarssystem svigtede, da fregatten "Iver Huitfeldt" nedkæmpede fire droner i Det Røde Hav, hvor skibet er udsendt for at bekæmpe angreb fra houthi-bevægelsen.

Det skriver forsvarsmediet Olfi tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En stribe tekniske problemer udsatte soldaterne for fare under angrebet i marts, fordi fregatten i en halv time ikke kunne affyre sit eneste luftforsvarsmissil.

Problemet er ikke nyt, men er ikke blevet løst.

Fordi fregattens centrale forsvarssystem svigtede, blev kanonerne taget i brug. Men halvdelen af granaterne detonerede kort efter at have forladt kanonerne uden af være i nærheden af fjendtlige mål.

De mange defekte granater resulterede i et højt ammunitionsforbrug, hvilket kunne have fået fatale konsekvenser, advarer skibschefen ifølge Olfi.

- Et meget stort forbrug af ammunition reducerer kampeffektiviteten og enhedens overlevelsesevne alvorligt, skriver kommandørkaptajn og skibschef Sune Lund fire dage efter angrebet til Søværnskommandoen.

Han skriver videre, at alle granater er over 30 år gamle, og at de er eftermonteret med radiobrandrør i 2005, som er uegnet til egentlig kamp.

Han "understreger det kritiske og uacceptable i at sende en fregat ind i et fjendtligt miljø med ammunition bestående af ustabile granater".

Skibschefen konstaterer videre, at problemet med luftforsvarssystemet langtfra er nyt.

- Det er vores klare opfattelse, at udfordringen har været kendt i årevis, uden at der har været den nødvendige og påtrængende forståelse for, at det haster med at løse problemet, skriver skibschefen.

Forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse anbefaler, at radaren ikke bruges til at engagere luftmål fremover. I stedet rådes fregatten til at bruge to mindre radarer, som kun kan håndtere et enkelt mål ad gangen.

Oplysningerne kommer bag på forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som ikke var vidende om hændelsen.

- Det er nyt for mig, at der tilsyneladende var så alvorlige udfordringer i forbindelse med droneangrebet den 9. marts. Jeg vil bede forsvarschefen redegøre nærmere for forløbet, siger han til Olfi.

Offentligheden fik 9. marts at vide, at der var tale om et angreb på 15 droner, hvor fregatten havde nedkæmpet fire.

/ritzau/

  • Denmark Navy mission in the Red Sea
    Iver Huitfeldt stævnede ud fra Korsør, da det sejlede til Det Røde Hav.
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde