Annonce
Indland

Danske brandfolk skal kæmpe om håneretten på agilitybane

Billeder fra sidste års FireFit Europe af brandfolk, der slæber en 80 kilo tung dukke. (Arkivfoto). Foto: Michael Matthey/Ritzau Scanpix

FireFit Championships Europe afholdes i Danmark for første gang onsdag med et dansk mesterskab dagen efter.

Det kan blive "once in a lifetime", når danske brandfolk skal dyste mod hinanden på en stor agilitybane i Odense torsdag.

I forbindelse med at den europæiske brandmandskonkurrence, FireFit Championships, bliver afholdt onsdag, har Danske Beredskaber fået lov til at lave et dansk mesterskab dagen efter.

Det siger Klaus Vibe Hebsgaard, beredskabsdirektør i Midtjysk Brand & Redning, og medlem af koordinationsgruppen for brandmandskonkurrencen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I år har vi den glæde, at vi kan byde konkurrencen velkommen i Danmark og Skandinavien for første gang, siger han.

- Vi er så heldige, at vi i samarbejde med FireFit har fået lov til at lave et dansk mesterskab, hvor 19 danske beredskaber stiller op med to personer på hvert hold.

Mere end 50 brandfolk fra hele Europa skal onsdag dyste mod hinanden i fem discipliner om at blive det hurtigste hold.

Den vigtigste præmie kan dog vindes torsdag, når de danske brandfolk skal dyste om "håneretten" i det danske mesterskab.

Oversigt over det danske mesterskab på Danske Beredskabers hjemmeside

- Vi er en lille niche af brandfolk i Danmark, så den vigtigste præmie er håneretten over for de andre beredskaber, siger Klaus Vibe Hebsgaard.

De fem discipliner skal gennemføres på en 42 meter lang bane, der er delt op i to spor - et til hver deltager.

- Der er ingen tvivl om, at banen er fysisk krævende hele vejen igennem, siger Klaus Vibe Hebsgaard og kalder deltagerne for topatleter.

- De hurtigste gør det (gennemfører banen red.) på under tre minutter, tilføjer han.

Den første disciplin er trappeløb, hvor en 19 kilo tung slangepakke skal bæres op i et cirka 12 meter højt tårn.

Herefter går anden disciplin i gang, hvor endnu en 19 kilo slangepakke skal hives op i tårnet med snor.

Deltagerne skal efterfølgende løbe ned ad trappen, hvor der er placeret en slagmaskine. Den skal bankes mindst 25,4 centimeter tilbage med en fire kilo tung hammer.

Brandfolket skal slæbe en slange på 19 kilo op i et 12 meter højt tårn. (Arkivfoto). Foto: Swen Pf''rtner/Ritzau Scanpix

Med slalomløb skal deltageren fortsætte konkurrencen ved at løbe ned for enden af banen. Her skal en slange trækkes 23 meter, hvorefter deltageren skal sigte på mål med en vandstråle.

Til sidst skal en 80 kilo tung dukke bjærges 30 meter op ad banen med et særligt greb - RAUTEK-manøvren.

- Den sidste disciplin, som jo er rigtig brandmandsrelevant, der er deltagerne presset. Jeg tror, at man er ude at bruge de sidste muskelgrupper, siger Klaus Vibe Hebsgaard.

Det hurtigste hold bliver kåret som danske FireFit-mestre, mens den hurtigste individuelle deltager også kåres.

Udover håneretten er førstepræmien en rejse og ophold til FireFit i Nordamerika. Andenpladsen byder på det samme, men dog et valgfrit sted i Europa, mens tredjepladsen får en tur til Tyskland.

Det er også præmien for den deltager, der hurtigst kommer igennem banen.

/ritzau/

Som en del af de fem discipliner skal brandfolk skyde på mål med vand. (Arkivfoto). Foto: Michael Matthey/Ritzau Scanpix
  • Trade fair
    Billeder fra sidste års FireFit Europe af brandfolk, der slæber en 80 kilo tung dukke. (Arkivfoto). Foto: Michael Matthey/Ritzau Scanpix
  • FireFit European Championships
    Brandfolket skal slæbe en slange på 19 kilo op i et 12 meter højt tårn. (Arkivfoto). Foto: Swen Pf''rtner/Ritzau Scanpix
  • Trade fair
    Som en del af de fem discipliner skal brandfolk skyde på mål med vand. (Arkivfoto). Foto: Michael Matthey/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand