Den varme hånd blev væk i kræftbehandlingen

Kræftpatienter skulle have en fast, varm hånd i et sammenhængende og trygt patientforløb på tværs af den svære vej gennem sundhedsvæsenet.

Men det er ikke sket. På trods af at det var et af de centrale nationale mål i Kræftplan IV fra 2016, som endda blev kaldt "Patienternes Kræftplan".

Sådan lyder det i en ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Den skal give input til den næste Kræftplan V, der kommer i 2024.

Undersøgelsen peger på seks områder, der bør tjekkes nærmere, før arbejdet med Kræftplan V går i gang.

- De sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne er det altoverskyggende problem, som man slet ikke er lykkedes med, siger seniorforsker Amalie Martinus Hauge fra Vive.

- Idéen om en fast patientansvarlig læge er meget sympatisk. Men det giver ikke den ønskede sammenhæng i patientforløbene.

Komplekse kræftforløb kræver planer for patienten på tværs af hospital, kommune og almen praksis.

Derfor anbefaler Vive at afdække nærmere, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem hospitalsafdelinger og på tværs af sektorer.

- Vi bruger store summer på at udmønte kræftplanerne. Derfor er det vigtigt med et grundigt forarbejde, før der skal prioriteres i en ny kræftplan, så vi sikrer, at initiativerne virker, siger hun.

Målet i Kræftplan IV var, at 90 procent af alle kræftpatienter i 2020 skulle have tilknyttet én patientansvarlig læge for det samlede kræftforløb.

Kræftens Bekæmpelse er varm fortaler for patientansvarlige læger.

- Opgaven var primært at hjælpe patienterne i udrednings- og behandlingsforløbet på sygehusene, hvor der ofte indgår flere afdelinger og flere hospitaler, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Patientstøtte og Frivillig Indsats.

- Det er ikke gennemført fuldt ud endnu, og det mener vi klart, at det skal.

Men hun mener, at Vive blander tingene sammen, når de taler om den patientansvarlig læge efter sygehusbehandlingen.

- Det er ikke den patientansvarlige læges hovedopgave. Det skal aftales andre steder såsom i sundhedsaftalerne og i de nye sundhedsklynger, siger hun.

Hver år får omkring 45.000 danskere konstateret kræft. Skiftende regeringer har de seneste 15-20 år fremlagt foreløbig flere store kræftplaner.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremlagde selv den seneste kræftplan IV.

- Den har været med til at gøre en positiv forskel for kræftpatienter. Men som VIVE-undersøgelsen viser, er der fortsat en række områder, som det er værd at genbesøge, for at se hvordan vi kan styrke indsatserne, siger hun i en skriftlig reaktion.

- Det gælder blandt andet i forhold til at skabe større sammenhæng i kræftpatienters udrednings- og behandlingsforløb, og her er jeg helt enig med Kræftens Bekæmpelse i, at der er et stykke vej endnu, før initiativet med en patientansvarlig læge er fuldt gennemført. Det skal vi selvfølgelig have fokus på, når regeringen præsenterer en ny Kræftplan V.

/ritzau/