Annonce
Indland

Det kæreste eje gemte sig i en lufthavn

Anne-Sophie Mutter er i anledning af 60-års fødselsdagen på turné. I begyndelsen af året i blandt andet USA, mens en række tyske byer er på programmet i sommermånederne. (Arkivfoto). Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Anne-Sophie Mutter vidste i en tidlig alder, at violinen skulle blive hendes instrument. Danske koncertgæster har en særlig plads. 29. juni fylder hun 60 år.

Sjældent slår klassiske musikere deres navn fast med samme kraft, som det er lykkedes for tyske Anne-Sophie Mutter.

I årtier har hun været en af de mest berømte personligheder i den klassiske musikverden - for mange er hun ganske enkelt den største violinist inden for klassisk musik.

29. juni fylder hun 60 år, og det markerer hun gennem 2023 med en koncertrække med kammerorkesteret Mutter's Virtuosi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I årets begyndelse var orkestret, der støtter uddannelsen af unge strygertalenter, på rundrejse til Island, USA og Canada, hvor publikum blandt andet kunne lytte til musik af Antonio Vivaldi, Joseph Bologne og Johann Sebastian Bach.

Fra juni til august følger koncerter i Istanbul, Wien og Athen, mens hun i Tyskland optræder i hovedstaden Berlin, Dresden, Baden-Baden og Frankfurt.

Det fremgår af Anne-Sophie Mutters hjemmeside.

Allerede som barn fattede hun interesse for klassisk musik. Hun var bare fem år, da hun bad sine forældre om at få en violin i julegave.

Siden blev hun opdaget af den østrigske dirigent Herbert von Karajan, der sørgede for, at hun som 13-årig debuterede med Berlinerfilharmonikerne.

I de følgende år indspillede hun violinkoncerter af Mozart, Beethoven, Brahms, Mendelsson og Bruch i uhørt store oplag.

Samtidig har hun formået at forny sig med uropførelser af moderne værker, der er komponeret specielt til hende af blandt andre den russiske komponist Sofia Gubaidulina og den polske dirigent og komponist Krzysztof Penderecki.

Anne-Sophie Mutter har ved flere lejligheder givet koncert i Danmark. Det holder hun af, fortalte hun til DR i forbindelse med en koncert i DR Koncerthuset i 2021.

- Det er altid noget særligt for mig at komme tilbage til København. Jeg må sige, at det er sjældent, man oplever en sådan intensitet og trofasthed hos publikum. Det berører mig meget.

Ved samme lejlighed fortalte hun, at det var violinens særlige klang, der i barndommen fik hende til at vælge den som instrument.

Mange år senere, da hun var blevet berømt, prøvede hun den ultimative violin - en Lord Dunn Raven Stradivarius fra 1710.

Det foregik i et lille lokale i lufthavnen i Nice i Sydfrankrig, hvor hun havde aftalt at mødes med en berømt violinbygger for at prøve violinen.

– Vi gik ind i et lille rum, bare os to og violinen. Jeg behøvede kun at spille ganske lidt for ham, før han udbrød: vidunderligt! Den kan du roligt købe.

Anne-Sophie Mutter har to voksne børn, Arabella og Richard, fra sit første ægteskab med advokat Detlef Wunderlich. Han døde i 1995.

I 2002 giftede hun sig med den amerikanske komponist og dirigent André Previn, som hun jævnligt optrådte sammen med.

I dag er de skilt, men makkerskabet holdes i hævd - også ved sommerens koncerter, hvor hun opfører flere af hans værker.

/ritzau/

  • Anne-Sophie mother
    Anne-Sophie Mutter er i anledning af 60-års fødselsdagen på turné. I begyndelsen af året i blandt andet USA, mens en række tyske byer er på programmet i sommermånederne. (Arkivfoto). Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt