Annonce
Indland

DMI melder om høj risiko for tørke i store dele af landet

Landbruget er bekymret for udsigten til alvorlig tørke. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sommerprognose peger på, at der ikke kommer meget nedbør. Det kan give alvorligt tørkeproblem, skriver DMI.

Både haveejere og landmænd må spejde langt efter nedbør i den kommende periode.

I en ny tørkeopdatering skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nemlig, at risikoen for tørke er høj i store dele af landet.

Vejrudsigterne trækker tråde til sommeren 2018, hvor Danmark blev ramt af den alvorligste tørke i nyere tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige nu peger sommerprognosen på, at vi ikke får megen regn, og oven på de nuværende forhold kan tørken derfor blive alvorlig denne sommer, siger Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.

- Prognoser, der rækker så langt frem i tiden, er dog behæftet med en relativt stor usikkerhed, så det kan gå den anden vej.

Det tørre vejr skyldes et højtryk, der gennem længere tid har ligget over De Britiske Øer. Og højtrykket bliver i store træk liggende.

Det giver Danmark mere sol og varme end normalt.

DMI-opdatering

Ifølge prognoserne skal vi helt hen til august, før højtrykket muligvis svækkes, lyder det torsdag.

DMI vurderer risikoen for tørke på en skala fra 1-10.

I den dugfriske opdatering er landgennemsnittet for tørke på 9, og indekset peger i retning af 10.

- I de 19 år, DMI har lavet tørkeberegninger, har vi kun haft et så højt tørkeindeks så tidligt på året to gange tidligere, nemlig i 2008 og 2020, siger Mikael Scharling.

I sommeren 2018 skabte tørken store udfordringer for det danske landbrug, hvis marker visnede og blev brune på grund af manglen på nedbør.

I virksomheden Seges Innovation, som udvikler løsninger til landbruget, er landmændenes bekymring da også begyndt at indfinde sig.

- Om 14 dage er det ved at være kritisk for dansk landbrug, hvis vi stadig ikke har fået noget vand, siger Jens Elbæk, der er afdelingsleder i Planter og Miljø i virksomheden.

- Samtidig er det nogle af de dyreste afgrøder, landbruget har sået i meget lang tid, for tørken kommer i kølvandet på en tid med meget høj pris på gødning, høje energipriser og inflation.

Ifølge Mikael Scharling er det særligt alvorligt for landbruget, når tørken indfinder sig så tidligt på året.

- Planterne er nemlig sårbare i starten af vækstsæsonen, siger han.

- Og når tørken har etableret sig, vil fordampningen være høj, selv om nedbøren vil melde sig i løbet af sommeren.

/ritzau/

  • Tør og støvet høst i Himmerland
    Landbruget er bekymret for udsigten til alvorlig tørke. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde