Annonce
Indland

Dobbelt skybrud rammer Odense og Slagelse

I Odense er der mandag eftermiddag registreret et dobbelt skybrud, men resten af Fyn har også fået meget vand. Billedet er fra Svendborg, hvor der er vand i gaderne. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Odenseanerne har fået 34,2 millimeter regn på en halv time mandag eftermiddag. Det er dobbelt skybrud.

Der er målt dobbelt skybrud i Odense mandag eftermiddag. Her er der faldet 34,2 millimeter på 30 minutter i H.C. Andersen Airport i Beldringe.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på Twitter.

Et skybrud er defineret ved, at der falder 15 millimeter regn eller derover i løbet af 30 minutter. Et dobbelt skybrud er altså over 30 millimeter på en halv time.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da skybruddet i Odense var på sit kraftigste, faldt der 26,7 millimeter på ti minutter, skriver DR.

Ifølge mediet er det det kraftigste skybrud målt i Danmark siden juli 2021.

Også i Slagelse er der først på eftermiddagen registreret et dobbelt skybrud. Her er der ifølge DR faldet 30,8 millimeter regn på en halv time.

Med regnvejret følger også kraftige vindstød. Ifølge DR er mandagens foreløbigt kraftigste vindstød målt i Beldringe ved Odense med 23,7 meter i sekundet.

Selv om Danmark de seneste uger har været hårdt plaget af tørke, er det ikke nødvendigvis en god ting, at der pludselig falder så meget regn på kort tid.

Det har sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nisgaard tidligere forklaret til Ritzau.

Jorden har nemlig svært ved at følge med og absorbere de store mængder vand. Derfor får det heller ikke nødvendigvis betydning for beredskabernes vurdering af brandfare rundt om i landet.

- Problemet med meget vand meget hurtigt er, at det preller af på jorden. Så det er egentlig spildt i forhold til brandfare, har Bjarne Nisgaard fortalt.

Op til sankthans blev der mange steder i landet indført afbrændingsforbud, fordi naturen var meget tør, og brandfaren var høj.

Der er fortsat forbud flere steder i landet. Blandt andet i flere kommuner i det vestlige og østlige Jylland samt den nordvestlige del af Sjælland.

Mandagens voldsomme vejr er udløst af en koldfront over Nordsøen, som skal passere landet fra vest mod øst.

I forbindelse med den front kan der komme kraftige byger, skriver DMI. Bygerne kan være med torden, hagl samt kraftige vindstød.

/ritzau/

  • DENMARK Severe weather is forecast for Funen
    I Odense er der mandag eftermiddag registreret et dobbelt skybrud, men resten af Fyn har også fået meget vand. Billedet er fra Svendborg, hvor der er vand i gaderne. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt