Annonce
Indland

Dyr beton tvinger region til at låne 275 millioner til sygehusbyggeri

Sjællands Universitetshospital i Køge, som her er fotograferet i august 2021, opføres i etaper som en udvidelse af det eksisterende hospital. Men stigende priser på materialer og energi betyder, at Region Sjælland har måtte bede Sundhedsministeriet om lov til at optage lån på 275 millioner kroner. Det har de fået grønt lys til, oplyser regionen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Prisstigninger på materialer og energi sprænger Region Sjællands budget for byggeri af nyt sygehus i Køge.

Stigende priser på blandt andet materialer som beton og stål udfordrer byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge.

Derfor har Region Sjælland fået lov af Sundhedsministeriet til at optage lån på 275 millioner kroner.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udvidelsen af budgettet skyldes ikke ændringer eller fejl i projektet.

- Der er alene tale om, at de reelle prisstigninger på eksempelvis stål, beton og energi ikke i tilstrækkelig grad er afspejlet i det prisindeks, som entreprenørerne afregnes efter i kontrakten, siger Helle Gaub, der er projektdirektør på byggeriet af det nye hospital.

For nylig flyttede de første patienter ind i den første sengebygning, der er færdig.

Men de øvrige tre sengebygninger udskydes med ti måneder. Dermed skubbes afleveringen fra oktober 2025 til starten af september 2026.

Pressemeddelelse fra Region Sjælland

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at tidsplanen skal ændres igen, men vores hospital skal holde i mange år, og vi kan ikke risikere at få et hospital, som ikke fremtidssikrer Region Sjællands sygehusvæsen, lyder det fra Helle Gaub.

Forsinkelsen rammer ikke det igangværende byggeri af laboratoriebygningen og sterilcentralen.

De første planer til sygehuset blev lavet i 2007. Her lagde regionerne en plan for den fremtidige sygehusstruktur. Planen var færre, men mere specialiserede sygehuse.

Sjællands Universitetshospital får 789 enestuer.

Det bliver på 185.000 kvadratmeter. Cirka 130.000 kvadratmeter er nybyg, mens omkring 54.000 kvadratmeter er eksisterende byggeri.

Sygehuset får blandt andet en helikopterlandingsplads.

Der laves også et rørsystem, hvor personalet kan sende ting fra den ene ende af hospitalet til den anden, så de slipper for at skulle bygningerne rundt. Det skrev TV 2 Øst i september 2021, hvor mediet var med på en rundvisning på hospitalet.

Artikel om ny pris fra TV 2 Øst

Oprindeligt lød den samlede pris på knap 4,1 milliarder kroner i 2009-priser.

Det svarer i dag til lige over 5 milliarder kroner, oplyser Region Sjælland.

Med de nye 275 millioner kroner øges budgettet med cirka fem procent, og dermed ventes den endelige pris at lande på knap 5,3 milliarder kroner.

/ritzau/

  • Sjællands Universitetshospital
    Sjællands Universitetshospital i Køge, som her er fotograferet i august 2021, opføres i etaper som en udvidelse af det eksisterende hospital. Men stigende priser på materialer og energi betyder, at Region Sjælland har måtte bede Sundhedsministeriet om lov til at optage lån på 275 millioner kroner. Det har de fået grønt lys til, oplyser regionen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik