Annonce
Indland

Effektiv smitteopsporing skal begrænse coronasmitte under EM

Danske fans fester i København inden lørdagens EM-kamp mellem Danmark og Finland i Parken. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Smitteopsporingen er særligt opmærksom på at spørge ind til, om coronasmittede har været til EM-fester.

Download og aktiver smittestop-appen. Husk at sige, at du har været til en kamp eller et andet arrangement i EM-regi, når smitteopsporingen ringer til dig, hvis du er blevet smittet med covid-19. Og husk i øvrigt de andre forholdsregler med at spritte hænder og holde afstand.

Sådan lyder rådene fra Styrelsen for Patientsikkerhed, inden EM-festen i Danmark for alvor går i gang lørdag aften klokken 18 med kampen mellem Danmark og Finland i Parken i København.

- Til selve EM-arrangementet har vi et samarbejde med DBU (Dansk Boldspil-Union, red.) om smitteopsporing til kampene, ligesom vi også har haft superligaordningen, siger Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Og så har vi et overblik over, hvilke arrangementer, der er anmeldt, så når vores smitteopsporere spørger ind til, om man har været til EM-relaterede ting, så vi ved, hvad der har været af arrangementer, siger hun.

Der skal spilles fire EM-kampe i Parken i juni - tre af Danmarks gruppekampe samt en ottendedelsfinale.

Herudover bliver der afholdt storskærmsarrangementer rundt omkring i landet.

For nylig besluttede et flertal i Folketinget, at der må lukkes op til 25.000 tilskuere ind til EM-kampene i Parken. Det har ført til spørgsmål om, hvorvidt kampene kan resultere i stor smittespredning.

- Generelt ved vi, at danskerne er gode til at overholde retningslinjer, siger Birgitte Drewes.

- Grunden til, at der er flere mennesker i Parken, er netop, at det er blevet vurderet, at det kan holdes inden for de gældende retningslinjer.

- Der er altid en risiko, når mange mennesker samles, men hvis folk overholder retningslinjerne, reducerer det risikoen. Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi får fulgt op.

- I Parken har vi et samarbejde med DBU, hvor vi kan se, at hvis der er en smittet, så kan vi se, hvem der har siddet på pladserne ved siden af, og hvem der har siddet i sektionen. Så kan vi hurtigt få fat i de nære kontakter og dem, der potentielt har været i kontakt med den smittede, siger hun.

Da Brøndby i maj vandt DM-guld, holdt tusindvis af fans fest på og uden for Brøndby Stadion.

Nogle frygtede, at det ville udvikle sig til at blive en såkaldt supersprederbegivenhed, men det skete ikke.

I tiden efter var Styrelsen for Patientsikkerhed meget aktiv med at opfordre folk, der deltog i festlighederne i Brøndby, til at lade sig coronateste.

- Dengang lavede vi en tættere registrering og spurgte tættere ind, for at se om vi kunne se mønstre.

- Det, der blev etableret i den forbindelse, er klart erfaringer, vi trækker på, siger Birgitte Drewes.

  • EM 2020: Fans på gader og i barer før Danmarks første gruppekamp
    Danske fans fester i København inden lørdagens EM-kamp mellem Danmark og Finland i Parken. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster