Selve idéen i at give patienter en garanti på at få stillet en diagnose inden for en måned er god. Det mener professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.
Han efterspørger dog, hvad der vil ske, hvis man ikke får sin diagnose inden for en måned.
- En garanti uden en konsekvens hvis garantien ikke indløses. Den er ikke noget værd. Hvis det bare er en hensigtserklæring, så ved vi af erfaring, at det ikke flytter det, det skal, siger Kjeld Møller Pedersen til Ritzau.
Han mener, at for at regeringens udspil om en diagnosegaranti skal være "noget værd" for danskerne, skal der indføres konsekvenser, hvis den altså ikke overholdes.
- Hvis man siger, det er en garanti, så skal man kunne gå andre steder hen og få garantien indløst, hvis man ikke har fået stillet sin diagnose inden for en måned, siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:
- Man kan for eksempel forestille sig, at man skal henvises til sygehuse i andre regioner eller alternativt til private hospitaler.
Forudsat at diagnosegarantien bliver en reel garanti, mener Kjeld Møller Pedersen, at det er "et fremskridt" for dansk sygehusvæsen.
- Det er helt klart, at rigtig mange patienter vil sætte pris på at blive diagnosticeret så hurtigt og effektivt som muligt. Og der vil en diagnosegaranti få sygehusene til at oppe sig, siger han.
Den nye diagnosegaranti betyder til gengæld, at den nuværende behandlingsgaranti på en måned svækkes. Den afløses af en to-trins-model, hvor lægen afgør, om patienten skal behandles inden for en eller to måneder - alt afhængigt af diagnosen.
- Det svækker behandlingsgarantien, fordi vi i værste fald skal vente i op til to måneder. Men det gjorde vi jo uden problemer frem til 2007. Om det er en eller to måneder, det gør ikke så meget, siger Kjeld Møller Pedersen.
/ritzau/