Annonce
Indland

Emmelie sørgede for dansk Eurovision-sejr

For første gang siden år 2000 lykkedes det Danmark med sangerinden Emmelie de Forest i spidsen at vinde det internationale melodi grand prix.

Da pointene blev uddelt i Malmø Arena, hvor årets konkurrence fandt sted, var det nemlig Emmelie de Forest, der høstede flest. Her var blandt andet point fra lande som Serbien, Aserbajdsjan, Moldova og Ukraine, der ellers ikke er kendt for at sætte deres stemmer på Danmark.

Der var maksimumpoint fra blandt andet Island, Frankrig, Irland og Slovenien.

Det er kun tredje gang i Eurovisions historie, at det er lykkedes Danmark at vinde. Første gang var i London i 1963, hvor Grethe og Jørgen Ingemann vandt med nummeret "Dansevise".

Anden gang var i år 2000, hvor Brødrene Olsen tog sejren hjem i Stockholm med "Fly On The Wings Love". Og nu har Emmelie de Forest altså sluttet sig til det eksklusive selskab.

Showet begyndte med smuk en indgangsmarch, hvor de 26 lande i finalen, blev præsenteret til tonerne af sangen "We Write the Story". Den er skrevet af de to ABBA-medlemmer Björn Ulvaeus og Benny Anderson i samarbejde med DJ'en Avicii til lejligheden.

Traditionelt trækker de deltagende lande deres finaleplads ved en lodtrækning i forbindelse med semifinalerne, men i år har landene kun trukket lod om, hvorvidt de skulle optræde i første eller anden halvdel af showet, mens svenskerne har bestemt den egentlige rækkefølge af sangene.

Emmelie de Forest trak i tirsdags ved sin semifinale en plads i anden halvdel, og fik altså tildelt plads nummer 18 mellem Ungarn og Island.

En plads, der skulle vise sig at være helt perfekt for danskeren.

Sangerinden gav en fejlfri optræden på scenen i Malmø. Med bare tæer, en kjole i økologisk bomuld og perfekt øjenkontakt til publikum hjemme i stuerne gennem kameraerne, charmede sangerinden Europa.

- Tak for de bedste tre minutter i mit liv, tweetede hun straks efter sin optræden.

Emmelie de Forest var på forhånd spået sejren af bookmakere, og inden konkurrencen gik i gang lørdag aften, var hendes odds så langt nede som 1,57 hos bookmakerne.

Men sangerinden var inden aftenens finale langt fra sikker på sejren.

- Bookmakere har også taget fejl. Men jeg håber, vi vinder, har hun tidligere fortalt.

Denne gang havde bookmakerne altså ret, og det betyder, at det næste år er Danmarks tur til at afholde det internationale melodi grand prix.

Emmelie de Forest's sang "Only Teardrops" er skrevet af Lise Cabble, Julia Fabrin og Thomas Stengaard.

Lise Cabble har haft sit aftryk på hele 12 danske melodi grand prix-sange, og det er tredje gang, at et nummer, hun har stået bag, er gået videre til den internationale konkurrence. Dette er dog første gang, hun har haft en europæisk vindersang.

/ritzau/

Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen