Annonce
Indland

En livslang kamp mod bødler og generaler

Inge Genefke var initiativtager til Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København. (Arkivfoto). Foto: Howard Burditt/Ritzau Scanpix

Inge Genefke kæmper for et værdigt liv til torturofre. Hun er kendt verden over for sit arbejde. Ikke mindst i Chile. Den 6. juli fylder hun 85 år.

Det var ofrene for Chiles militærdiktatur, der blev afgørende for Inge Genefkes karrierevalg.

Efter mødet med chilenere, forfulgt og tortureret under general Augusto Pinochet i 1970'erne og 80'erne, var hun med til at stifte en lægegruppe i Amnesty International.

Lægegruppen skulle hjælpe ofrene og støtte retsforfølgelse af gerningsmændene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det arbejde førte i 1982 til, at Inge Genefke tog initiativ til verdens første center for lægebehandling af torturofre, Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT).

Centret, der siden har skiftet navn til Dignity, behandler fortsat flygtninge med psykiske og fysiske skader på klinikken i København.

Samtidig støtter og træner centret partnerorganisationer i omkring tyve lande i at forebygge tortur og hjælpe ofrene.

Altid ud fra betragtningen om, at tortur ikke kun handler om fysisk lidelse, men også om at fratage ofrene deres integritet og værdighed.

Trods det må de aldrig gøres til "stakler", men i stedet overlevere, der kan medvirke til, at gerningsmændene stilles til regnskab.

For sin indsats har Inge Genefke, der fylder 85 år den 6. juli, modtaget flere end 40 æresbevisninger og priser.

Blandt andet den franske Légion d'honneur, Ebbe Munck Prisen og en ærespris udstedt af den tidligere chilenske præsident Michelle Bachelet som en tak fra chilenske torturofre.

Genefkes arbejde har tilmed inspireret til en spansk film fra 2005 "The Secret Life Of Words" med den britiske skuespiller Julie Christie i rollen som den danske læge.

Interessen for området var så stor, at Inge Genefke sammen med sin nu afdøde mand, lægekollegaen Bent Sørensen, stiftede Inge Genefkes og B. Sørensens Antitortur Støttefond.

Den uddelte gennem en årrække Inge Genefke-prisen til et initiativ eller en person, som har gjort en særlig indsats for bekæmpelse af tortur.

Kendt blev fonden desuden for at støtte to af i alt 23 irakere, der havde sagsøgt den danske stat for at have medvirket til tortur, mens danske soldater var i Irak.

Siden blev Forsvarsministeriet i Højesteret frifundet i sagen, der nu skal behandles af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Inge Genefke er forfatter til flere bøger, og i 2005 blev hun selv portrætteret af journalist Thomas Larsen i "Portræt af en ildsjæl".

I bogen lægger hun ikke skjul på, at hun har temperament, og at tålmodigheden med dem, der ikke deler hendes anskuelser, kan være begrænset.

Det førte til store konflikter om midlerne og især organisationsformen på blandt andet RCT.

Inge Genefke voksede op i et akademikerhjem på Frederiksberg. Hendes far var modstandsmand under den tyske besættelse, hvilket vakte den første interesse for tilfangetagnes skæbne.

/ritzau/

  • INGE GENEFKE TONY REELER
    Inge Genefke var initiativtager til Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København. (Arkivfoto). Foto: Howard Burditt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik