Annonce
Indland

En ud af ti hjemløse får hjælp til billig bolig

I 2009 blev der optalt 4998 hjemløse i Danmark. I 2019 var det steget, så der var 6431 hjemløse. En hjemløs betegnes som en person, der ikke disponerer over egen bolig. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er et politisk mål at mindske hjemløshed med boligtilbud og støtte. Men kun otte procent får den hjælp.

En ny undersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at kun otte procent af de hjemløse i Danmark tilbydes en bolig, der er til at betale, samtidig med at de får social støtte.

Det er, selv om ordningen i mere end ti år har været et gennemgående værktøj i skiftende regeringer for at bekæmpe hjemløshed.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ordningen er kendt som "housing first". Den indebærer, at en hjemløs først bliver tilbudt en bolig, hvorefter man går i gang med at hjælpe dem med for eksempel psykiske problemer.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer fra 81 af landets 98 kommuner. Den omhandler indsatserne fra sommeren 2019 til sommeren 2020.

90 procent af de godt 6400 hjemløse i Danmark, der var optalt i 2019, er borgere i de pågældende kommuner.

Rundspørgen viser, at en af de største udfordringer er at skaffe billige boliger.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) betegner det som en bunden opgave at få vendt udviklingen.

- Alle er enige om, at housing first er den mest effektive metode, og der er afsat mange midler til opgaven.

- Alligevel modtager kun otte procent indsatsen. Vi er ikke kommet i mål med de aftaler og handleplaner, vi har indført for hundredvis af millioner kroner gennem årene, siger Astrid Krag til avisen.

Ifølge Vibe Klarup, der er direktør i Hjem til Alle-alliancen og formand for Rådet for Socialt Udsatte, er det "katastrofalt", at mennesker i hjemløshed ikke modtager tilbuddet.

- Jeg synes faktisk, at det er et nederlag, og det er en katastrofe for de mennesker, som lever i hjemløshed. Fordi vi faktisk ved, hvad der kunne hjælpe dem.

- Næsten ni ud af ti mennesker i hjemløshed ville kunne komme ud af hjemløshed og få det bedre, hvis de fik den støtte, vi kalder housing first, siger Vibe Klarup.

Hun fremhæver Norge og Finland, hvor antallet af hjemløse er faldet markant, efter at man begyndte at bruge ordningen.

Regeringen vil efter sommerferien fremlægge et udspil til en ny hjemløseplan. Ifølge Astrid Krag kommer planen til at indeholde et samarbejde mellem regering, kommuner, civilsamfund og boligselskaber.

Ministeren mener også, at man er nødt til at se på reglerne, der gør, at kommuner i dag ikke modtager støtte fra staten til at hjælpe borgere i egen bolig. Til gengæld får de refusion, når borgere opholder sig på et herberg.

Sidstnævnte er ifølge Vibe Klarup kernen i udfordringen. Hun mener, at man skal erstatte fokus på herberger med opbygning af flere billige boliger.

- Vi har opbygget et system, som handler om at støtte de midlertidige løsninger - det akutte - hele herbergssystemet. De fleste midler i Danmark går til det område.

- Vi har brug for et skifte, så vi forsøger at få borgerne ud af hjemløshed, og det betyder, at vi i stedet for at støtte herbergssektoren i højere grad skal støtte borgernes mulighed for at komme ud i egen bolig, siger hun.

Link til citeret artikel hos Kristeligt Dagblad
  • PLUS FN''s 17 verdensmål er nu oversat til dansk
    I 2009 blev der optalt 4998 hjemløse i Danmark. I 2019 var det steget, så der var 6431 hjemløse. En hjemløs betegnes som en person, der ikke disponerer over egen bolig. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster