Annonce
Indland

Epidemiforsker om rejsekriterier: Få udbrud kan tippe balancen

Fra den 27. juni frarådes det ikke længere at rejse til EU-lande, hvis de opfylder visse kriterier.

Overordnet set giver de nye rejsekriterier god mening. Men der skal få smitteudbrud med coronavirus til, før tingene kan ændre sig, og det kan blive en dyr og besværlig affære.

Sådan lyder vurderingen fra Christian Wejse, speciallæge på Aarhus Universitetshospital og lektor på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med epidemier og global sundhed.

Meldingen kommer, fordi det fra 27. juni ikke længere frarådes at rejse til en række lande i EU og Schengen-området samt Storbritannien, hvis de opfylder en række kriterier.

Et af kriterierne er, at der skal være under 20 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere i landet per uge.

- Det er et meget brugbart mål.

- Men så vidt jeg kan se, ligger England for eksempel nok lige på vippen. Der skal ikke så mange udbrud til, før tingene kan flytte sig, siger Christian Wejse.

Desuden vil danske myndigheder undersøge testaktiviteterne i landene og sørge for, at de er gode nok.

Her kan det blive sværere at få et overblik, mener Christian Wejse, selv om han tror på, at det er muligt at få tilstrækkelig med data til at vurdere rejsereglerne for det pågældende land.

- Der står bare, at man vil vurdere, hvor meget landene tester. Det er ikke særlig godt beskrevet.

- Man kan i hvert fald godt få data på, hvor mange der er testet positive de seneste syv dage. Hvor meget man tester, og om man tester relevant, kan blive sværere at få en sikker viden om, siger han.

I værste tilfælde kan man ende i en situation, hvor man er taget på ferie, og at det på grund af smitteudbrud igen frarådes at rejse til det pågældende land.

I det tilfælde er reglerne stadig sådan, at man skal gå i karantæne og isolere sig i 14 dage efter hjemkomst.

- Det kan jo i hvert fald blive en dyr fornøjelse, hvis man rejser ud et sted og ikke regner med, man skal i 14 dages selvbetalt karantæne, når man kommer hjem, fordi landet eller regionen ryger på listen.

- Det er vel en risiko, man må løbe, siger Christian Wejse.

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt