Sundhedsvæsenet kan spare tusinder af akutsengetimer med metode, der hurtigt afslører en mulig hjerteblodprop.
Mistanke om blodprop i hjertet er den største enkeltstående grund til akutindlæggelser i Danmark.
Omkring halvdelen af de indlagte viser sig siden ikke at fejle noget. Men det tager lang tid og mange ressourcer at fastslå med de nuværende metoder.
Nu har læger og forskere ved Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Viborg med succes afprøvet en ny metode, der afblæser mistanken meget hurtigt.
Metoden sparer dermed patienterne for bekymringer og angst og sundhedsvæsenet for op mod 25.000 dyre akutsengetimer om året.
Omkring 50.000 akutindlæggelser om året – eller mere end hver sjette ambulance med blå blink – skyldes en mistanke om hjerteblodprop.
25.000 af de indlagte fejler ingenting og udskrives igen. Men det tager tid, personale og mange prøver at udelukke en blodprop.
Imens optager patienten en akutseng og skal tilses af læger og sygeplejersker. Dermed kan patienter, der slet ikke har en blodprop, i gennemsnit være indlagt i 8-12 timer, før de udskrives.
Det gør den nye metode, der er testet og fundet klar til brug, op med i et forsøg støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Metoden kombinerer to blodprøver: en allerede i ambulancen og en ved ankomsten til hospitalet.
Dermed kan lægerne meget hurtigt udelukke en hjerteblodprop og udskrive patienten langt hurtigere.
- I vores forsøg har vi ud fra en meget konservativ vurdering i snit skåret en time af indlæggelsestiden, siger Claus Kjær Pedersen, læge og forsker ved hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital og drivkraft bag forsøget.
Dermed kan man - hvis den nye metode tages i brug landet over - spare mindst 25.000 akutsengetimer om året. Formentlig massivt mere.
- Nu skal vi i gang med at optimere akutsystemet til at bruge den nye test. Men vi burde kunne få indlæggelsestiden ned i nærheden af én time fra 8-12 timer i dag, siger Claus Kjær Pedersen.
- Med det sundhedsvæsen, vi står med, betyder det rigtig meget at effektivisere på områder, hvor det ikke går ud over patienternes sikkerhed, siger han.
- Vi bruger rigtigt mange ressourcer på at tage os af alle de patienter, som kommer ind med mistanke om en blodprop i hjertet, men som intet fejler.
/ritzau/
-
Omkring 50.000 akutindlæggelser om året – eller mere end hver sjette ambulance med blå blink – skyldes en mistanke om en hjerteblodprop. Men halvdelen af de indlagte fejler ingenting og udskrives igen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix -
Danske læger har fundet en metode, der markant forkorter den tid, det tager, før en mulig hjerteblodprop mærkes, og indtil den er afblæst. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
