Når en fremtidsfuldmagt skal aktiveres, oplever op mod hver tredje, at Familieretshuset giver helt eller delvist afslag.
Det skriver Politiken.
Når du udfylder en fremtidsfuldmagt, beslutter du, hvem der skal træffe beslutninger om din hverdag og økonomi, når du selv mister evnen. Det er eksempelvis, hvis du bliver dement.
Man har haft mulighed for at lave en fremtidsfuldmagt siden 2017.
Den er et alternativ til at komme under offentligt værgemål.
- Mange er frustrerede, for de indretter sig jo i tiltro til, at fuldmagten virker, når de får brug for den.
- Men efter vores mening fortolker Familieretshuset reglerne langt mere stramt, end der politisk var lagt op til, siger Nis Peter Nissen, som er direktør i Alzheimerforeningen, til Politiken.
Sidste år fik Familieretshuset 1809 ansøgninger om at aktivere en fremtidsfuldmagt. 592 fik afslag, de fleste fik et delvist afslag.
I 2021 var der 246 afslag ud af 958 behandlede ansøgninger.
Hos Familieretshuset understreger kontorchef Rie Thoustrup Sørensen over for Politiken, at deres opgave først og fremmest er at sikre, at en fremtidsfuldmagt lever op til kravene i loven.
Ifølge Familieretshuset handler fuldstændige afslag ofte om, at borgeren efter deres vurdering ikke kunne give fuldmagt, da fuldmagten oprindeligt blev lavet.
De delvise afslag kan eksempelvis handle om, at man i fuldmagten har besluttet, at børn og børnebørn godt kan få pengegaver.
Her stiller Familieretshuset krav om, at man definerer beløb, hyppighed og hvilke personer, der må få gaver.
Er en ægtefælle den fuldmægtige, kan de eksempelvis ikke omlægge lån et fælles hus eller sælge huset, fordi man så laver aftaler med sig selv.
Advokat Ulrik Grønborg siger til Politiken, at han mener, at Familieretshuset forsøger at beskytte mod misbrug. Men en overimplementering af reglerne forhindrer, hvad folk gerne vil, mener han.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et skriftligt svar til Politiken, at det er vigtigt, at ordningen virker, som den skal.
Han skriver, at Justitsministeriet vil følge op på en evaluering af ordningen fra efteråret.
/ritzau/
-
Op mod hver tredje får afslag, når de vil aktivere en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagter skal eksempelvis hjælpe demente, så de ikke eksempelvis skal under et offentligt værgemål. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
