Flere udlændinge vil gerne studere i Danmark.
Antallet af udlændinge, der har søgt en engelsksproget bacheloruddannelse i Danmark som førsteprioritet er steget 37 procent på et år, viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ifølge Berlingske.
Mellem 2019 og 2023 er antallet af udenlandske ansøgere til en bacheloruddannelse steget fra 2307 til 4858.
I samme periode er antallet af ansøgere med et dansk pas, der har søgt en engelsksproget bachelor i Danmark som førsteprioritet, faldet fra 1939 i 2019 til 1871 i 2023.
Også på professionshøjskolerne er der kommet flere ansøgere til de engelsksprogede uddannelser. 37 procent flere end sidste år har ansøgt om en uddannelse på engelsk.
1751 personer har søgt de i cirka 650 pladser. 19 procent af dem er danske statsborgere. Hvilket er et fald på cirka ti procent fra i 2020, hvor 29 procent af ansøgerne havde dansk pas.
Sidste år lukkede et politisk flertal flere tusinde studiepladser på engelsksprogede uddannelser. Det blev blandt andet gjort, fordi man gerne vil spare på udgifterne til uddannelsesstøtte til udlændinge.
56 uddannelser blev lukket på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Det skete blandt andet for at overholde SU-forliget, der blev indgået i 2013.
I 2021 lød prognosen i "Aftale om reduktion af engelsksprogede uddannelser", at omkostningerne til SU til udlændinge i 2025 ville være cirka 576 millioner kroner.
I SU-forliget fra 2013 lyder det, at udgifterne ikke må være meget over 442 millioner kroner.
I den seneste prognose for udgifter i forbindelse med studerende udlændinge lyder forventningen på cirka 415 millioner kroner i 2026.
Er en studerende fra et EU- eller EØS-land, kan vedkommende få SU, hvis personen i sin studietid arbejder mellem 10 og 12 timer om ugen. I de tilfælde vil de blive betragtet som vandrende arbejdskraft.
Ansøgere til uddannelserne vil få svar på, om de er optaget den 28. juli.
/ritzau/