Annonce
Indland

Første muslimske gymnasium mister sit statstilskud

Det muslimske gymnasium Hindholm på Sydsjælland mister sit statstilskud og godkendelse til at undervise.

Danmarks første muslimske gymnasium, Hindholm STX i Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse, mister nu endegyldigt sin statsstøtte.

Det skriver BT, der har fået aktindsigt i et brev til skolen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Skolen skal desuden betale 608.364 kr. tilbage til staten på grund af overtrædelser af loven.

Derudover mister skolen sin godkendelse til at undervise, og undervisningen ophørte derfor mandag 19. marts.

- Når vi træffer sådan en afgørelse, er det begrundet i en række alvorlige ledelsesmæssige, faglige og økonomiske forhold, udtaler Søren Hartmann Hede, direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, til BT.

- Vi mener, at der er tale om så alvorlige svigt, at skolen ikke vil kunne rette op på forholdene inden for en overskuelig fremtid, og at skolen derfor ikke kan opretholde en godkendelse og tilskud til at drive et gymnasium,

Det er blandt andet det økonomiske kaos på skolen, der får staten til at lukke kassen i. Gymnasiet har taget lån hos forskellige organisationer, heriblandt Dansk Islamisk Trossamfund, for i alt 1,4 millioner kroner.

Den dårlige økonomistyring betød, at en hel klasse måtte undvære lærebøger i matematik. Der er også alvorlig tvivl om, hvorvidt eleverne fik den rette undervisning.

En stor del af lærerne besad slet ikke de faglige kompetencer, det kræves for at undervise i gymnasiet, har myndighederne konstateret.

BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skolens ledelse.

I 2016 åbnede Hindholm STX med en erklæret muslimsk profil. Der er bederum og fredagsbøn.

Det private gymnasium har 34 elever med overvejende tyrkisk baggrund. I 2016 fik det 593.000 kroner i statsligt tilskud, fremgår det af skolens regnskab.

I december 2017 blev gymnasiet sat under skærpet tilsyn på grund af en skrantende økonomi.

Styrelsen var også bekymret over et "foruroligende højt fysisk og skriftligt fravær for en række elever".

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilbød elever og forældre at mødes tirsdag 20. marts i Undervisningsministeriet for at vejlede eleverne om deres fremtidige skolegang.

Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster