Annonce
Indland

Forfatter og journalist Bente Hansen er død - 82 år

Forfatter Bente Hansen er ifølge hendes familie død efter længere tids sygdom(Arkivfoto). Foto: Tage Nielsen/Ritzau Scanpix
Rødstrømpe, forfatter og journalist Bente Hansen er død, oplyser hendes familie.

Forfatteren og den tidligere journalist Bente Hansen er afgået ved døden efter længere tids sygdom. Det oplyser hendes familie til Ritzau. Hun blev 82 år.

Bente Hansen er måske bedst kendt for sit politiske arbejde, der startede i 60'erne. Her blev hun efter et møde med nogle unge fra Sovjetunionen interesseret i flere af de emner, der optog venstrefløjen i dansk politik.

Hun var i første omgang medlem af SF. Her blev hun dog en del af oprøret med "gammelmandsvældet", der førte til, at hun og andre brød ud og stiftede Venstresocialisterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om Bente Hansen var folketingskandidat for SF og skulle have været det for Venstresocialisterne, hvis ikke for en teknisk fejl, var det nok mest uden for Christiansborg, at hendes politiske arbejde kom til syne.

Hun var en af frontfigurerne i ungdomsoprøret i 60'erne. Her arbejdede hun blandt andet som redaktør af Politiske Revy og senere i 70'erne var hun også chefredaktør på avisen Information i to år.

Her var hendes fokus på fremme af kvindesagen og de socialistiske træk i bevægelsen. Man kunne også finde hende på den første Femølejr i 1971.

Selv har hun beskrevet sin tid på Information som præget af, at hun var en af få kvinder på avisen. Ifølge hende selv forsøgte hendes mandlige kolleger at komme af med hende.

Efter hun forlod Information, blev hendes arbejde bragt i blandt andet B.T. og DR.

Ved siden af sit journalistiske arbejde skrev hun flere bøger såsom "Den marxistiske litteraturkritik" og "Forfattere i/mod kapitalismen".

Bogudgivelserne kom i en lind strøm og helt frem til 2014 og 2017, hvor hun udgav henholdsvis "Historien Findes" og "Ugudelighed? Tro, tvivl og tøven".

Dermed har hun udgivet bøger i seks forskellige årtier.

/ritzau/

  • Bente Hansen
    Forfatter Bente Hansen er ifølge hendes familie død efter længere tids sygdom(Arkivfoto). Foto: Tage Nielsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt