Annonce
Indland

Forsvarschefer blev sendt på luksusrejse inden stor indkøbsaftale

Inden Forsvaret indgik købsaftale om skibe, sendte sælgernes brancheforening forsvarscheferne på luksusrejse.

Tre chefer fra Forsvaret var i maj på en luksusrejse til Singapore, der blev betalt af Naval Team Denmark, som er brancheforening for en række af landets største forsvarsvirksomheder.

To måneder efter rejsen indgik forsvarsafdelingerne, som cheferne er ansvarlige for, en indkøbsaftale for fem milliarder kroner med to medlemmer af Naval Team Denmark.

Det skriver Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om de to chefer Jakob D. Rousøe og Torben Mikkelsen. Mikkelsens sekretariatschef var ifølge avisen også med på turen, men er ikke blevet navngivet i artiklen.

Rousøe er chef for den maritime afdeling af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Det er den styrelse, som står for at købe udstyr til de danske soldater og det danske forsvar.

Mikkelsen er chef for Forsvarets Skibsprogram, som blev oprettet sidste år og har til opgave at planlægge og koordinere fremtidige skibsprojekter.

I maj blev de to chefer og Mikkelsens sekretariatschef sendt på luksusrejse til Singapore af Naval Team Denmark. Ifølge Politiken løb regningen for femstjernede luksushoteller og fly alene op i mere end 51.000 kroner.

Læs Politikens artikel her

To måneder senere blev der lavet indkøbsaftale for fem milliarder kroner med de to Naval Team Denmark-medlemmer Terma, som producerer våben, og OMT, som er en flådedesignvirksomhed, samt PensionDanmark.

Ifølge Politiken er ordren en af de største på området i nyere tid.

Cecilie Fanøe Petersen, som forsker i direkte tildeling af offentlige midler ved Copenhagen Business School (CBS), siger til avisen, at hun "ser klare habilitetsproblemer i sagen".

- Når man modtager og får betalt en rejse, der helt tydeligvis også bærer præg af at indeholde luksuriøse elementer, er det i strid med habilitetsreglerne, siger hun.

Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse afviser over for Politiken, at Jakob D. Rousøes rejse skulle være i strid med habilitetsreglerne. Styrelsen siger desuden, at rejsen til Singapore ikke kan betragtes som en gave.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har i første omgang bedt om en redegørelse om sagen fra Forsvarskommandoen og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), skriver avisen.

Søndag beder forsvarsordførerne fra De Konservative, SF og Radikale Venstre forsvarsministeren Troels Lund Poulsen (V) om at udrede sagen om betalte rejser til officerer i Forsvaret.

Politikens historie om ordførere

- Det går jo ikke, siger SF’s forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, til Politiken.

- Forsvaret, ministeriet og diverse styrelser skal selvfølgelig overholde reglerne. Det er ikke nogen hemmelighed, at der igennem de seneste år har været en lang række skandalesager, som omhandler både indkøb og forvaltning på forsvarsområdet. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde