Annonce
Indland

Fugleinfluenza smitter spanske mink - men dansk risiko er lille

De første mink ankom til Danmark 14. januar. Men minkavlerne skal ikke bekymre sig om variation af fugleinfluenza, der spreder sig blandt mink i Spanien lige nu, siger professor. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danske minkavlere bør ikke bekymre sig om fugleinfluenza, som spreder sig hos spanske mink, siger professor.

En variation af fugleinfluenza spreder sig lige nu i en stor spansk minkbesætning, men de nyopstartede danske minkavlere bør ikke bekymre sig for meget.

Det vurderer Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær biologi ved Københavns Universitet. Her arbejder han med virusinfektioner i produktionsdyr.

- Det er jo kun ganske få minkfarme, som starter op her i landet lige nu, så risikoen for at virusset også spreder sig til danske mink, er overordnet ikke så stor, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For godt to uger siden ankom de første mink til Danmark efter to års forbud. De kom fra Norge, men minkavlerne skal efter planen også modtage mink fra Spanien.

Forbuddet kom, fordi der i 2020 opstod en bekymring for, at coronasmitte i mink kunne medføre nye mutationer af coronavirus, der kunne sprede sig til mennesker og true effekten af fremtidige vacciner.

Landets minkavlere fik i forlængelse af et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) besked på at aflive alle mink.

Udbruddet af fugleinfluenza i Spanien har fået Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til at afkræve en risikovurdering af den aktuelle situation.

- Jeg har torsdag bedt sundhedsministeren (Sophie Løhde (V), red.) om at få en risikovurdering hos Statens Serum Institut (SSI), så vi ved, hvad vi står over for, lyder det.

Selv om professor Lars Erik Larsen ikke bekymrer sig for, at danske mink smittes af fugleinfluenza, så erkender han alligevel, at virus og minkfarme generelt er en dårlig cocktail.

- Hver gang smitten bevæger sig fra mink til mink, vil den tilpasse sig på ny. Og da mink også er et pattedyr, vil der i det tilfælde også være en større risiko for, at virusset overføres til mennesker.

- Jeg synes, det er meget bekymrende med virus i minkfarme, så det skal man virkelig sørge for at få stoppet.

Man har ikke helt styr på, hvad det er for nogle konkrete ændringer, der skal ske i virus, før de tilvænner sig mennesker.

Men der er nogle genetiske markører, som skal ændre sig, inden det kan ske.

- Og i mink har man før set nogle nøglemutationer af et virus, som kunne indikere en forøget risiko for smitte til mennesker, lyder det.

Ifølge Lars Erik Larsen er Fødevarestyrelsen opmærksom på smitten med fugleinfluenza blandt mink i Spanien.

Enhedslisten og Peder Hvelplund ønsker et totalt forbud mod minkavl i Danmark.

/ritzau/

  • Minkavl er igen lovligt - de første avlsdyr ankommer
    De første mink ankom til Danmark 14. januar. Men minkavlerne skal ikke bekymre sig om variation af fugleinfluenza, der spreder sig blandt mink i Spanien lige nu, siger professor. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik