Annonce
Indland

Genbrugspladser kan åbne igen ved at tage coronahensyn

Da det ikke har været muligt at komme på landets genbrugspladser, er der opstået problemer med blandt andet affald, der er blevet smidt i naturen. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Med grønt lys fra myndighederne anbefaler KL, at genbrugspladserne genåbner. De har været lukket af corona.

Landets genbrugspladser kan blive genåbnet for private, hvis en række forhold bliver opfyldt.

Det vurderer sundhedsmyndighederne, skriver Kommunernes Landsforening (KL) i en pressemeddelelse.

Landets genbrugspladser har været lukket siden 11. marts, hvor store dele af det danske samfund blev lukket ned for at begrænse smittespredning af coronavirus.

Siden har KL været i dialog med myndighederne, da der flere steder er opstået udfordringer med affald, der ophobes og smides i blandt andet naturen.

Nu vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at det vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne genbrugspladserne, hvis det sikres, at de borgere, der kommer på genbrugspladsen, holder afstand til hinanden og til personalet, så der ikke opstår situationer, hvor borgerne kommer i tæt kontakt.

På den baggrund anbefaler KL nu kommunerne at genåbne pladserne fuldt ud og med fuld bemanding fra tirsdag 31. marts.

- Det har været afgørende for os, at en genåbning af genbrugspladserne kunne være sundhedsmæssig forsvarlig, siger Jacob Bjerregaard, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg.

- Det helt overordnede hensyn i denne tid er, at vi skal begrænse smittespredning mest muligt. Derfor er det også vigtigt, at vi tager de rigtige forholdsregler og følger myndighedernes anbefalinger, når pladserne genåbner.

KL anbefaler, at der åbnes samtidigt på tværs af hele landet, så behovet for at komme af med affaldet spredes mest muligt.

- Det er vigtigt, at vi alle sammen udviser tålmodighed, tager hensyn til hinanden og ikke mindst til de medarbejdere, der nu skal organisere pladserne på en anden måde.

- Jeg vil derfor opfordre til, at alle ikke kører afsted tirsdag morgen, og at man lige overvejer, om man kan vente med at aflevere sit affald i noget tid endnu, siger Jacob Bjerregaard.

For at åbningen kan foregå forsvarligt i forhold til smittefare for borgere og medarbejdere, bør kommunerne ifølge KL indføre adgangsbegrænsning, der passer til den enkelte kommune.

Det kan for eksempel være portvagt, bomløsninger, nummerpladestyring, onlinebooking eller lignende.

Samtidig bør det overvejes, om der kan være en kommunal myndighedsperson med erfaring med miljøtilsyn til stede på pladserne, lyder det fra KL.

Link til pressemeddelelse
  • Affald ved Amager Strand
    Da det ikke har været muligt at komme på landets genbrugspladser, er der opstået problemer med blandt andet affald, der er blevet smidt i naturen. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster