Den grønlandske selvstyreformand, Muté B. Egede, og den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, er stærkt utilfredse med, at de ikke var inviteret med til nordisk topmøde i Helsinki i midten af juli.
Det fortæller de til Politiken.
Ved topmødet deltog statsministre fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland og den amerikanske præsident, Joe Biden.
Muté B. Egede fortæller til mediet, at kritikken ikke kun er rette mod Danmark, men mod hele den konstruktion, som det nordiske samarbejde har udviklet sig til, "hvor der er et hold 1 og et hold 2."
- Det er reelt de fem nordiske nationalstaters måde at arbejde på, som ikke er tidssvarende, og nu er det nok, siger han til Politiken.
Selvstyreformanden fremhæver, at topmødet handlede om det nordatlantiske forhold, og at der blev diskuteret Arktis. Et emne, hvor han mener, at man ikke kan komme uden om Grønland, der fylder omkring tyve procent af området.
Den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen er enig i Muté B. Egedes betragtning om, at der er et hold 1 og et hold 2.
Han mener, at også Færøerne udgør en central del af Arktis og Nordatlanten.
- Vi ser, at amerikanske flådefartøjer og ubåde nu er regelmæssige gæster i vores havne. Derfor er det intet mere end naturligt, at vi også sidder med rundt om bordet, når der blandt andet bliver diskuteret sikkerhed i vores område med vores tætteste allierede, siger han til Politiken.
Og det kan få konsekvenser for rigsfællesskabet, hvis Grønland og Færøerne ikke bliver behandlet mere ligeværdigt, siger både selvstyreformanden og lagmanden til Politiken.
Aksel V. Johannesen fortæller til mediet, at han ønsker modellen for samarbejdet i rigsfællesskabet gentænkt, så rammerne for, hvad Færøerne kan være med til, udvides.
Sker det ikke, forudser han, at man ender med at afvikle rigsfællesskabet.
/ritzau/