Annonce
Indland

Grønlandsk selvstændighed fylder mere i Danmark end i Grønland

Valget til Inansisartut, det grønlandske parlament, finder sted tirsdag. De grønlandske afstemningssteder åbner klokken 9 og lukker klokken 20 grønlandsk tid. Det svarer til henholdsvis klokken 13 og 24 dansk tid. Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix

Stort set alle grønlandske politikere vil have selvstændighed. Derfor fylder det ikke meget ved valget.

Når det tirsdag er tid til valg i Grønland, fylder landets vej mod selvstændighed nærmest mere i Danmark end i Grønland.

Det påpeger forskerne Rasmus Leander Nielsen og Ulrik Pram Gad.

- Selvstændighed fylder noget i Grønland. Men det gør det sådan set altid. Det er noget, som danske medier har en tendens til at vinkle lidt mere på, end man egentlig oplever her, siger Rasmus Leander Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.

- Selvstændighed er en faktor, men en lidt abstrakt faktor. For stort set alle politikere er enige om, at det er noget, man arbejder hen imod. Men der er ikke så meget enighed om, hvor hurtigt det skal gå. Det er sådan lidt, som det plejer.

Grønland fik hjemmestyre 1. maj 1979 inden for rammerne af det dansk-færøsk-grønlandske rigsfællesskab.

Hjemmestyret blev 21. juni 2009 erstattet af Grønlands Selvstyre.

Det betyder, at Grønland selv kan beslutte at overtage en række ansvarsområder.

Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), mener, at vi i Danmark nok har været lidt langsomme til at opfatte, at Grønland ønsker selvstændighed.

Derfor er vi ved et valg mere optaget af det end grønlænderne selv.

- Selvstændighed var klart på toppen af dagsordenen ved valget for et par gange siden. Denne gang handler de spørgsmål, vælgerne stiller på vælgermøder og på sociale medier mere om fordelingspolitik.

- Så ligger selvstændighed i baggrund som en af grundene til, at det er nødvendigt at udvikle den grønlandske økonomi og de menneskelige ressourcer. Men det er ikke øverst på den politiske dagsorden, siger han.

For at opnå selvstændighed er Grønland blandt andet nødt til at selv at tjene flere penge. I år har Danmark sendt et bloktilskud på 3,9 milliarder kroner til den grønlandske landskasse.

Desuden får Grønland ydelser fra Danmark, der løber op i cirka 1,2 milliarder kroner.

Valget til Inatsisartut, det grønlandske parlament, finder sted tirsdag.

De grønlandske afstemningssteder åbner klokken 9 og lukker klokken 20 grønlandsk tid. Det svarer til henholdsvis klokken 13 og 24 dansk tid.

Der er omkring 41.000 stemmeberettigede vælgere. De skal udpege 31 medlemmer til det grønlandske parlament. 189 kandidater stiller op.

  • Grønland afholder parlamentsvalg den 6. april
    Valget til Inansisartut, det grønlandske parlament, finder sted tirsdag. De grønlandske afstemningssteder åbner klokken 9 og lukker klokken 20 grønlandsk tid. Det svarer til henholdsvis klokken 13 og 24 dansk tid. Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster