Annonce
Indland

Hjemmeværn har mistet overblik over 16 skydevåben

Det er blandt andet otte M/95-geværer som dette, Hjemmeværnet ikke kan finde. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Geværer, pistoler og 50.000 stykker ammunition mangler fra Hjemmeværnet i Sydsjælland og Lolland-Falster.

Hjemmeværnet kan ikke redegøre for 16 skydevåben og flere tusind stykker ammunition fra hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster. Det oplyser Hjemmeværnskommandoen.

Det gælder otte M/95-geværer, syv Neuhausen-pistoler, et LMG-maskingevær, et bundstykke til endnu et gevær samt omkring 50.000 stykker ammunition til håndvåben.

Generalmajor Jens Garly, der er chef for Hjemmeværnet, beklager situationen dybt. Han påpeger, at det er "alt andet end tilfredsstillende".

- Det er for os en alvorlig situation, som jeg skal være den første til at beklage.

- Vi tager sikkerheden omkring vores våben meget seriøst, og derfor er vi selvfølgelig ærgerlige over at stå i en situation som den, vi står i nu.

- Jeg håber, at de befinder sig et sted i systemet, og at der er tale om en registrerings- eller systemfejl. Men vi kan ikke udelukke, at der er tale om en kriminel handling, siger han.

Han har nu sat alle kræfter ind på at opspore de manglende våben.

- Jeg har igangsat en optælling i Hjemmeværnet, så vi starter de steder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde våbnene.

- Vi begynder i distriktet, på depoterne og på værkstederne, og vi ser på, om der kan være sendt våben til andre depoter, siger han.

Som reglerne er nu, skal man i Hjemmeværnet mindst én gang om året foretage en optælling af våbnene.

Jens Garly afviser dog lige nu at forholde sig til, om procedurerne og kontrollen i Hjemmeværnet er god nok.

- Vi bruger lige nu alle vores kræfter på at få fundet de her våben og sammenligne, hvad vi har registreret, og hvad vi har liggende.

- Så må vi bagefter gå ind og kigge på, om der er nogle fejlkilder, der ikke skal være der.

De manglende våben blev ifølge Jens Garly opdaget i forbindelse med en forespørgsel fra politiet på et våben. Her blev der konstateret forskel mellem det, der stod i Hjemmeværnets it-system og det, der befandt sig i det givne depot.

Det har ikke været muligt at få forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i tale torsdag aften.

Men i et skriftligt svar bakker han op om Hjemmeværnets måde at håndtere situationen på.

- Jeg er tilfreds med, at Hjemmeværnet har sat alle kræfter ind på at finde de her våben.

- Jeg vil gerne understrege, at jeg har stor respekt for de tusindvis af frivillige, der yder en kæmpe indsats til gavn for alle os andre, siger han.

Sagen er blevet meldt til politiet. Hjemmeværnskommandoen har også bedt Forsvarsministeriets Auditørkorps, der er forsvarets juridiske enhed, om at gå ind i sagen.

  • Hjemmeværn har mistet overblik over skydevåben
    Det er blandt andet otte M/95-geværer som dette, Hjemmeværnet ikke kan finde. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads blev sikret: NFH skal have ny træner i 2025

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Standset i Rødbyhavn: Hård straf til narkosmugler

Lolland

Utæt pakning stopper færge

112

Stoppet med tåregas i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte