Annonce
Indland

I årtier var han vidne til verdenshistorie

Ulrik Federspiel har i sit liv opbygget et stort netværk. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Ulrik Federspiel tjente Danmark som højtrangerende embedsmand og diplomat i cirka 40 år. Nu fylder han 80, og han har stadig masser at se til.

Da Ulrik Federspiel i 2020 udgav sin erindringsbog, "Et diplomatisk liv", var det med beskrivelser af møder og samarbejder med nyere tids mest fremtrædende politiske spidser.

Det var en bog om at bevidne verdenshistorie, for den tidligere embedsmand og diplomat, der fylder 80 år den 22. april, har oplevet mere end de fleste i sit arbejdsliv.

Han har haft titler som departementschef i Statsministeriet, direktør i Udenrigsministeriet ad to omgange og som Danmarks ambassadør i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ulrik Federspiel var i Udenrigsministeriet ved Sovjetunionens kollaps og murens fald, ved Maastricht-afstemningerne og senere under Muhammed-krisen.

Og han var i USA under 9/11 og ved starten på den efterfølgende Irak-krig.

Han stoppede i udenrigstjenesten som 66-årig, men fortsatte i det private erhvervsliv hos Haldor Topsøe.

I dag er han stadig tilknyttet virksomheden i en seniorrådgiverstilling.

Derudover er han formand for Det udenrigspolitiske Selskab, som arbejder for at øge danskernes kendskab til og interesse for udenrigspolitik. Federspiel holder også en del foredrag.

Han har på god embedsmandsmanér ikke blandet sig særlig meget i den politiske debat.

Ulrik Federspiel gør dog som regel undtagelser, når store begivenheder indtræffer.

Eksempelvis skete det inden afstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i 2022.

Politiken bragte et længere interview, hvor Federspiel gjorde rede for sit syn på den sikkerhedspolitiske situation og på Europas forsvar, og hvordan han så på den kommende afstemning. Den endte med et ja til afskaffelse af forbeholdet.

Han er gift med læge Birgitte Hartnack Federspiel og bosat i Nordsjælland.

/ritzau/

  • Ulrik Federspiel
    Ulrik Federspiel har i sit liv opbygget et stort netværk. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik