Annonce
Indland

King Kongs kæreste og dobbelt Oscarvinder

Den amerikanske skuespiller Jessica Lange ved en fest i forbindelse med Oscaruddelingen i marts. Hun fylder 75 år 20. april og har selv modtaget to Oscars. (Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix). Foto: Danny Moloshok/Reuters
Folk fik øjnene op for Jessica Lange i hendes første rolle, hvor en kæmpeabe var hendes medspiller. Den 20. april fylder den amerikanske skuespiller 75.

Det startede lidt kejtet for den amerikanske karakterskuespiller Jessica Lange i den ret afklædte kvindelige hovedrolle i 1976 i genindspilningen af aberomancen "King Kong".

Men få er kommet så hurtigt og styrket tilbage som den siden flere gange Oscar-belønnede Lange.

Det skete med glansroller få år efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet i "Postbuddet ringer altid to gange" over for en liderlig Jack Nicholson, i sællerten "Tootsie" over for en kvindelig Dustin Hoffman og i "Frances" over for en verden, der ikke ønskede stærke, rebelske kvinder.

Den 20. april fylder Jessica Lange 75 år.

At hun som ung fik rollen i "King Kong", har hun selv kaldt et lykketræf - lige hjemvendt efter studier i pantomime i Paris.

Og trods alt bedre end det servitrice-job, hun ellers måtte leve af dengang.

Men hendes efterfølgende karriere fik hurtigt slået fast, at hun ikke kun kunne se yndig ud, men også er en intens skuespiller med ekstremt meget talent.

Rollen som strandet, frustreret og hot hustru i "Postbuddet ringer altid to gange" har hun selv kaldt en gave, som for alvor fik hende til at tro på sig selv som skuespiller.

I "Frances" fik hun en uafrystelig hovedrolle samt en instruktør og medspillere, som fik hende til at yde det optimale. Det sikrede hende både Oscar- og Golden Globe-nomineringer.

Hendes første Oscar kom dog for hendes birolle i "Tootsie". En birolle, der næsten stjal opmærksomheden fra Dustin Hoffman i kjole.

Siden fulgte en hovedrolle-Oscar for dramaet "Blue Sky" i endnu en rolle som psykisk ustabil hustru.

I mange år efter leverede Lange en lang række intense kvindeportrætter i film som "Sweet Dreams" om countrylegenden Patsy Cline, landbodramaet "Country" og "Kærlighedens grænser ".

Ud over sine to Oscars har hun modtaget tre Emmys og en Tony Award.

Siden begyndelsen af 1990'erne har Jessica Lange også spillet teater.

Ofte i ikoniske roller som Blanche Dubois i Tennessee Williams' "Omstigning til Paradis" på Broadway i 1992, Mary Tyrone i Eugene O'Neills "Lang dags rejse mod nat" i London i 2000 og i "Glasmenageriet" af Williams i 2005.

Som 65-årig fik hun et comeback med en hovedrolle i den amerikanske tv-serie "American Horror Story'.

Hun er stadig aktiv og lige nu aktuel på Broadway i teaterstykket "Mother Play" som stædig matriark med stærke meninger om sine børns gøren og laden.

Selv er hun mor til tre og var først gift med fotografen Paco Grande og siden indtil 2010 samlevende med den nu afdøde skuespillerkollega Sam Shepard.

Jessica Lange er goodwill-ambassadør for Unicef og har været kendt for ikke at lægge skjul på sine politiske holdninger, hvad blandt andre tidligere præsident George W. Bush fik at høre.

/ritzau/

  • Jessica Lange fylder 75 år
    Den amerikanske skuespiller Jessica Lange ved en fest i forbindelse med Oscaruddelingen i marts. Hun fylder 75 år 20. april og har selv modtaget to Oscars. (Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix). Foto: Danny Moloshok/Reuters
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde